Saa er jeg tilbage i Jinotepe efter at have brugt weekenden i San Juan del Sur (SJdS).
Paa vej fra Ometepe moedte jeg et dansk par fra Aars, som var paa vej til SJdS, fordi de havde hoert, at fredag ville vaere den bedste tid til at se truede skildpadder laegge aeg paa stranden. Naer SJdS er der en fredet strand, hvor tusindvis af skildpadder hvert aar laegger aeg.
Det gad jeg selvfoelgelig godt se, saa afsted det gik. San Juan er klart den mest turistede strandby i Nicaragua, med masser af udlaendinge paa jagt efter gode strande og surf-muligheder. Til gengaeld er der ikke saa meget andet at lave, saa jeg har brugt lidt tid paa at ligge paa stranden og sidde i de palmedaekkede strandbarer og kigge paa solnedgang. Jeg stoedte ogsaa paa Heather igen, men hun var paa vej til Costa Rica, saa det blev kun til en kort sludder.
Turen til skildpadderne blev desvaerre ikke til noget fredag aften pga. for faa tilmeldte, og da jeg spurgte igen loerdag, var der heller ikke bonus, saa jeg maatte paent have mine penge tilbage. Jeg forsoegte et andet sted, og det var der straks mere held ved. Afsted loerdag aften sammen med Peter og Annelise fra Canada og Janni og Heidi fra Malmö. Annelises familie paa mors side bor paa Lolland og Falster, saa det var naesten en lille skandinavisk ekspedition, og jeg fik baade oevet lidt spansk, engelsk og svensk...
Selve turen var der til gengaeld ikke meget sjov ved. Vi fik nemlig ingen skildpadder at se, og en af de spanske fyre, som var med som guide, fortalte, at de naesten ingen har set de sidste fjorten dage. Det er faktisk paa graensen til at snyde turisterne at forlange 30 dollars for en times bumlet koeretur bag paa en lastbil og et par timers gaatur paa stranden... Paa vanlig lokal vis blev vi i oevrigt 20 minutter forsinkede, fordi chauffoeren var fuld, saa de maatte finde en ny... Naa, men vi saa da i det mindste en del krabber og fisk.
Paa vej tilbage standsede vores chauffoer pludselig og samlede et par temmelig berusede fyre op, som aabenbart skulle samme vej. De var egentlig ret ubehagelige, og de svenske piger sagde bagefter, at en af dem havde en pistol med, men det lagde jeg ikke maerke til. Janni og Heidi var paent gode til spansk, saa de skaeldte chauffoeren huden fuld, da vi var tilbage i San Juan, men det var han ligeglad med. Heldigvis er det foerste gang, jeg har oplevet den slags hernede.
For foerste gang har jeg ogsaa haft lidt boevl med maven her i weekenden, saa jeg var faktisk ikke engang helt paa toppen til turen loerdag aften. Man kan vist ikke rigtigt sige, at min weekend har vaeret en ubetinget succes, men det skulle jo ogsaa vaere maerkeligt, om jeg skulle vaere lige heldig paa hele turen. Nu er jeg saa paa vej tilbage til skolen og skal have den sidste uges spansk mandag til fredag. Der skulle vaere kommet en ekstra elev i gaar, saa det bliver spaendende at se, hvad han er for en.
Saa faar I ikke mere for den 25-oere. Hyg jer derhjemme.
Hilsen
Anders
søndag den 11. november 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Stakkels dig, når du kommer hjem - der bliver jo bare koldere og koldere og mørkere og mørkere for hver eneste dag - det kan i hvert fald godt være halv-deprimerende, hvis ikke man har en spændende hverdag med laboratoriearbejde og andre morsomheder :-)
Bliv ved med at have det rart...
Send en kommentar