Farvel til fodboldskolen

Saa synger Nica-eventyret efterhaanden paa sidste vers. Jeg er taget fra skolen i dag soendag, og har paent taget afsked med alle de andre. Jeg har nu et par dage i Granada en og en enkelt dag i Managua, inden turen igen gaar tilbage mod kulden.

Jeg ankom altsaa her til Granada for et par timer siden, ca. klokken 13. Jeg har fundet et rigtigt fint hotel og har spist rejer i hvidloegssovs + hvidloegsmarinerede oliven til frokost paa en lidt paenere spansk restaurant, saa jeg er sikkert ikke til at vaere i naerheden af lige nu :-). Jeg har bestemt mig for, at jeg ikke vil spare saa meget paa pengene her de sidste 4-5 dage, for tiden kan alligevel blive lidt lang, da jeg efterhaanden ser frem til at komme hjem igen.

Mens jeg var i San Juan del Sur var Mikkel dukket op paa skolen. En flink fyr, som foer har vaeret paa rundrejse i mellemamerika, og som nu gerne ville have lidt spansk med rundt anden gang. Han arbejder hos Tips, og det er ham, som har staaet for deres indsamling til skolen.

I ugen har jeg haft den sidste spanskundervisning, som primaert boed paa repetition. Fredag agerede jeg saa laerer for Blass, saa han kunne faa proevet at sidde paa skolebaenken :-). Han er en rigtig filur, som altid laver sjov, og han har vaeret rigtig hyggelig at have som spansklaerer.

Egentlig var det jo min mening at tage fra skolen allerede i gaar, men Soeren havde paa en eller anden maade faaet opsnuset, at det lokale fodboldhold fra La Conquista skulle spille loerdag mod lokalrivalerne fra Santa Teresa, og de ville gerne have os med, hvis vi ville spillle. Jeg har alligevel vaeret paa flere vulkaner, saa jeg skrottede planen om Mombacho til fordel for turneringsfodbold i Nicaragua.

Traeneren talte rigtig bondsk, saa han var temmelig svaer at forstaa, men det med taktik og opvarmning bruger de alligevel ikke saa meget, saa det gik trods alt. Vi stillede op i kondisko og korte stroemper, men det vidste sig at vaere med stoevler, benskinner og hele svineriet. Soeren fik laaneudstyr, og jeg fik paent lov til at vaere med alligevel. Banen var en haabloes blanding af grus og toert graes, men det var med linievogtere og det hele, saa de tog det skam serioest nok. Soeren skulle spille central midt med nummer 19, og jeg skulle starte paa baenken med nummer 24 for de lyseblaat-klaedte Conquistadores. Da hoejre back var blevet rundbarberet grundigt i et kvarter, fik jeg chancen i stedet for. Det gik ok, selvom jeg kom til at spille overfor kampens klart bedste spiller. 0-0 ved halvleg, og kampen var ogsaa ret lige uden de helt store chancer. Stoerste bifald i foerste halvleg fik vi for et opspil i hoejre side med Soeren, jeg og vores hoejre kant, som fik koert bolden hurtigt rundt. Det skulle vise sig at blive eneste organiserede opspil i kampen. I anden halvleg faldt vi desvaerre noget sammen, og vi kom bagud 3-0, alle tre maal scoret af ham jeg skulle daekke op, og det sidste var desvaerre en klokkeklar foraering. Jeg blev saa taget ud igen med ti minutter tilbage, men erstatningen viste sig at vaere helt haabloes. Soeren fik lidt senere reduceret paa et straffespark til slutstillingen 3-1.

Niveauet i kampen var vel ca. som serie 4-5 derhjemme. Der var et par rigtigt gode teknikere imellem, men taktik og spilforstaaelse hernede er en by i Rusland. Det var naesten en ulempe at faa hjoerne, for de kan kun sparke til forreste stolpe... Det var nu meget sjovt at vaere med, og specielt tilskuerne fik sig vidst en paa opleveren ved, at der pludselig dukkede saadan et par blege gutter op. Var kampen saa bare forloebet lidt anderledes, havde det nok vaeret endnu sjovere. Men alligevel: Hvor mange kan sige, at de har spillet foersteholdskampe i Nicaragua?

Man tror, at man har vaennet sig til tingene hernede, og saa alligevel:
-Allerede inden kampen fik vores hoejre back et gult kort for at tisse paa banen! Saa var stilen ligesom lagt...
-Dommertrioen havde kontor i en lille trehjulet moto-taxi ved den ene sidelinie...
-I pausen kom den ene linievogter og tilboed Soeren at spille i den bedste raekke i Nicaragua...
- Sidst i anden halvleg traskede tre tyre roligt over den ene banehalvdel med en lille dreng paa cykel bagefter. Spillet fortsatte som ingenting...
-Efter kampen var der lidt optraek til tumult mellem et par fyre, og det fik naesten flere folk til at heppe end selve kampen...

Det var vidst nok fodbold for nu. Mikkel har vidst ogsaa skrevet et kampreferat, som skulle komme paa fodboldskolens hjemmeside www.fodboldskolen.com. Nu vil jeg ud og kigge lidt paa Granada et par dage, inden jeg saa smaat vender snuden hjem mod kulden.

Vi ses snart.
Anders