Så er det blevet tid til sidste indlæg på bloggen. Eventyret er slut for denne gang.
Rejsen hjem gik glat, selvom jeg var tæt på ikke at have nået flyet i Miami. Amerikanernes immigrationskontrol er godt nok hidsig. Efter en lang fly- og togrejse, ankom jeg til Aalborg igen lørdag aften ved 22-tiden. Her er godt nok koldt, men det passer godt til julepynten, og det er superrart igen at kunne tage bad i varmt vand :-). I det hele taget er det rart at være hjemme igen, og det kan godt lige vente lidt med at rejse ud på ny.
Jeg håber, at mange har haft fornøjelse af at følge med i eventyret her på siden, og jeg vil gerne igen sige tak til alle, som har sendt mail til mig undervejs, uanset om jeg har fået svaret på dem eller ej. Tak for det.
Det har været en supergod tur, og hvem ved, om jeg en dag igen kommer forbi fodboldskolen. Nicaragua er i hvert fald et dejligt sted. Husk at kigge ind til www.fodboldskolen.com, og hjælp dem evt. på vej med en støttende hånd.
Tak for denne gang, og vi ses nok snart.
Mange hilsner
Anders
mandag den 26. november 2007
onsdag den 21. november 2007
El capital
Saa er Granada ogsaa et overstaaet kapitel. Det var ellers en rigtig flot by, men meget praeget af, at der er mange turister, og at mange forretninger er eget af udlaendinge.
I mandags tog jeg paa tur tilbage til Laguna de Apoyo for at slappe af, denne gang dog lige ned til vandkanten. Det var et dejligt idyllisk sted, selv om der ikke var saa meget at lave. Koereturen var dog lidt vild, for vi var stuvet sammen bagpaa en pickup, og saa fik den ellers ikke for lidt. Da vi saa skulle tilbage, var det begyndt at regne rigtig meget, og saa havde vi ikke meget lyst til at trille rundt bagi, saa efter en del diskuteren frem og tilbage endte vi med at maatte bestille en minibus. Tilbage hos arrangoeren brokkede jeg mig sammen med fire andre, og det endte med, at vi fik refunderet en del af pengene. Saa fulgtes jeg ud at spise aftensmad med Lars og Kira fra Koebenhavn og Bert og Agathe fra Australien og Frankrig. Det var nu meget hyggeligt, og klokken var vel henad halv tolv, foer jeg var i seng.
I gaar var jeg saa paa gaaben rundt i Granada. Der var nu ikke vildt meget at se, udover et par imponerende kirker og et naturhistorisk museum med nogen rigtig fine stenstatuer.
Engang imellem er det saadan lidt blandet at vaere her i Nicaragua. Der er rigtig dejligt, og der er mange flotte ting at se, men der er ogsaa rigtig mange mennesker, som tigger og bondefanger turister, og mange kan ikke lide amerikanerne for deres indblanding i borgerkrigen i 70'erne, hvilket engang imellem giver sig udslag i mindre paene tilraab efter hvide generelt. Mandag formiddag var der endda en, som skubbede til mig og bad mig skride hjem, men den slags er det bedst bare at ignorere. Det er ogsaa saa dumt, for landet som saadan har ikke mange penge, saa de har virkelig brug for turismen.
Specielt de mere turistede steder bliver man konstant kontaktet af folk, som vil have sig til at koebe mad eller oel, med kortere eller laengere begrundelser. Det betyder saa, at man generelt bliver mistroisk, som f.eks. da jeg moedte en fyr, som hedder Alfredo i gaar. Han viste sig at vaere en rigtig flink fyr, som bare kedede sig i sin ferie fra universitet i Managua, og han hjalp mig med at finde et godt sted at spise, men man gaar hele tiden og taenker paa, hvad bagtanken er, og det er lidt aergerligt, naar der som i gaar ikke er nogen.
Naa, men nu er jeg altsaa i Managua, og jeg skal ikke rigtigt lave noget resten af dagen. Imorgen ser jeg lidt paa sevaerdigheder her, inden jeg flyver herfra fredag. Min flyplan ser saadan ud:
13:30 23/11 16:55 23/11 IB7022 Managua Miami
18:25 23/11 08:50 24/11 IB7000 Miami Madrid
12:05 24/11 15:15 24/11 IB3304 Madrid København
Vi ses snart!
Anders
I mandags tog jeg paa tur tilbage til Laguna de Apoyo for at slappe af, denne gang dog lige ned til vandkanten. Det var et dejligt idyllisk sted, selv om der ikke var saa meget at lave. Koereturen var dog lidt vild, for vi var stuvet sammen bagpaa en pickup, og saa fik den ellers ikke for lidt. Da vi saa skulle tilbage, var det begyndt at regne rigtig meget, og saa havde vi ikke meget lyst til at trille rundt bagi, saa efter en del diskuteren frem og tilbage endte vi med at maatte bestille en minibus. Tilbage hos arrangoeren brokkede jeg mig sammen med fire andre, og det endte med, at vi fik refunderet en del af pengene. Saa fulgtes jeg ud at spise aftensmad med Lars og Kira fra Koebenhavn og Bert og Agathe fra Australien og Frankrig. Det var nu meget hyggeligt, og klokken var vel henad halv tolv, foer jeg var i seng.
I gaar var jeg saa paa gaaben rundt i Granada. Der var nu ikke vildt meget at se, udover et par imponerende kirker og et naturhistorisk museum med nogen rigtig fine stenstatuer.
Engang imellem er det saadan lidt blandet at vaere her i Nicaragua. Der er rigtig dejligt, og der er mange flotte ting at se, men der er ogsaa rigtig mange mennesker, som tigger og bondefanger turister, og mange kan ikke lide amerikanerne for deres indblanding i borgerkrigen i 70'erne, hvilket engang imellem giver sig udslag i mindre paene tilraab efter hvide generelt. Mandag formiddag var der endda en, som skubbede til mig og bad mig skride hjem, men den slags er det bedst bare at ignorere. Det er ogsaa saa dumt, for landet som saadan har ikke mange penge, saa de har virkelig brug for turismen.
Specielt de mere turistede steder bliver man konstant kontaktet af folk, som vil have sig til at koebe mad eller oel, med kortere eller laengere begrundelser. Det betyder saa, at man generelt bliver mistroisk, som f.eks. da jeg moedte en fyr, som hedder Alfredo i gaar. Han viste sig at vaere en rigtig flink fyr, som bare kedede sig i sin ferie fra universitet i Managua, og han hjalp mig med at finde et godt sted at spise, men man gaar hele tiden og taenker paa, hvad bagtanken er, og det er lidt aergerligt, naar der som i gaar ikke er nogen.
Naa, men nu er jeg altsaa i Managua, og jeg skal ikke rigtigt lave noget resten af dagen. Imorgen ser jeg lidt paa sevaerdigheder her, inden jeg flyver herfra fredag. Min flyplan ser saadan ud:
13:30 23/11 16:55 23/11 IB7022 Managua Miami
18:25 23/11 08:50 24/11 IB7000 Miami Madrid
12:05 24/11 15:15 24/11 IB3304 Madrid København
Vi ses snart!
Anders
søndag den 18. november 2007
Farvel til fodboldskolen
Saa synger Nica-eventyret efterhaanden paa sidste vers. Jeg er taget fra skolen i dag soendag, og har paent taget afsked med alle de andre. Jeg har nu et par dage i Granada en og en enkelt dag i Managua, inden turen igen gaar tilbage mod kulden.
Jeg ankom altsaa her til Granada for et par timer siden, ca. klokken 13. Jeg har fundet et rigtigt fint hotel og har spist rejer i hvidloegssovs + hvidloegsmarinerede oliven til frokost paa en lidt paenere spansk restaurant, saa jeg er sikkert ikke til at vaere i naerheden af lige nu :-). Jeg har bestemt mig for, at jeg ikke vil spare saa meget paa pengene her de sidste 4-5 dage, for tiden kan alligevel blive lidt lang, da jeg efterhaanden ser frem til at komme hjem igen.
Mens jeg var i San Juan del Sur var Mikkel dukket op paa skolen. En flink fyr, som foer har vaeret paa rundrejse i mellemamerika, og som nu gerne ville have lidt spansk med rundt anden gang. Han arbejder hos Tips, og det er ham, som har staaet for deres indsamling til skolen.
I ugen har jeg haft den sidste spanskundervisning, som primaert boed paa repetition. Fredag agerede jeg saa laerer for Blass, saa han kunne faa proevet at sidde paa skolebaenken :-). Han er en rigtig filur, som altid laver sjov, og han har vaeret rigtig hyggelig at have som spansklaerer.
Egentlig var det jo min mening at tage fra skolen allerede i gaar, men Soeren havde paa en eller anden maade faaet opsnuset, at det lokale fodboldhold fra La Conquista skulle spille loerdag mod lokalrivalerne fra Santa Teresa, og de ville gerne have os med, hvis vi ville spillle. Jeg har alligevel vaeret paa flere vulkaner, saa jeg skrottede planen om Mombacho til fordel for turneringsfodbold i Nicaragua.
Traeneren talte rigtig bondsk, saa han var temmelig svaer at forstaa, men det med taktik og opvarmning bruger de alligevel ikke saa meget, saa det gik trods alt. Vi stillede op i kondisko og korte stroemper, men det vidste sig at vaere med stoevler, benskinner og hele svineriet. Soeren fik laaneudstyr, og jeg fik paent lov til at vaere med alligevel. Banen var en haabloes blanding af grus og toert graes, men det var med linievogtere og det hele, saa de tog det skam serioest nok. Soeren skulle spille central midt med nummer 19, og jeg skulle starte paa baenken med nummer 24 for de lyseblaat-klaedte Conquistadores. Da hoejre back var blevet rundbarberet grundigt i et kvarter, fik jeg chancen i stedet for. Det gik ok, selvom jeg kom til at spille overfor kampens klart bedste spiller. 0-0 ved halvleg, og kampen var ogsaa ret lige uden de helt store chancer. Stoerste bifald i foerste halvleg fik vi for et opspil i hoejre side med Soeren, jeg og vores hoejre kant, som fik koert bolden hurtigt rundt. Det skulle vise sig at blive eneste organiserede opspil i kampen. I anden halvleg faldt vi desvaerre noget sammen, og vi kom bagud 3-0, alle tre maal scoret af ham jeg skulle daekke op, og det sidste var desvaerre en klokkeklar foraering. Jeg blev saa taget ud igen med ti minutter tilbage, men erstatningen viste sig at vaere helt haabloes. Soeren fik lidt senere reduceret paa et straffespark til slutstillingen 3-1.
Niveauet i kampen var vel ca. som serie 4-5 derhjemme. Der var et par rigtigt gode teknikere imellem, men taktik og spilforstaaelse hernede er en by i Rusland. Det var naesten en ulempe at faa hjoerne, for de kan kun sparke til forreste stolpe... Det var nu meget sjovt at vaere med, og specielt tilskuerne fik sig vidst en paa opleveren ved, at der pludselig dukkede saadan et par blege gutter op. Var kampen saa bare forloebet lidt anderledes, havde det nok vaeret endnu sjovere. Men alligevel: Hvor mange kan sige, at de har spillet foersteholdskampe i Nicaragua?
Man tror, at man har vaennet sig til tingene hernede, og saa alligevel:
-Allerede inden kampen fik vores hoejre back et gult kort for at tisse paa banen! Saa var stilen ligesom lagt...
-Dommertrioen havde kontor i en lille trehjulet moto-taxi ved den ene sidelinie...
-I pausen kom den ene linievogter og tilboed Soeren at spille i den bedste raekke i Nicaragua...
- Sidst i anden halvleg traskede tre tyre roligt over den ene banehalvdel med en lille dreng paa cykel bagefter. Spillet fortsatte som ingenting...
-Efter kampen var der lidt optraek til tumult mellem et par fyre, og det fik naesten flere folk til at heppe end selve kampen...
Det var vidst nok fodbold for nu. Mikkel har vidst ogsaa skrevet et kampreferat, som skulle komme paa fodboldskolens hjemmeside www.fodboldskolen.com. Nu vil jeg ud og kigge lidt paa Granada et par dage, inden jeg saa smaat vender snuden hjem mod kulden.
Vi ses snart.
Anders
Jeg ankom altsaa her til Granada for et par timer siden, ca. klokken 13. Jeg har fundet et rigtigt fint hotel og har spist rejer i hvidloegssovs + hvidloegsmarinerede oliven til frokost paa en lidt paenere spansk restaurant, saa jeg er sikkert ikke til at vaere i naerheden af lige nu :-). Jeg har bestemt mig for, at jeg ikke vil spare saa meget paa pengene her de sidste 4-5 dage, for tiden kan alligevel blive lidt lang, da jeg efterhaanden ser frem til at komme hjem igen.
Mens jeg var i San Juan del Sur var Mikkel dukket op paa skolen. En flink fyr, som foer har vaeret paa rundrejse i mellemamerika, og som nu gerne ville have lidt spansk med rundt anden gang. Han arbejder hos Tips, og det er ham, som har staaet for deres indsamling til skolen.
I ugen har jeg haft den sidste spanskundervisning, som primaert boed paa repetition. Fredag agerede jeg saa laerer for Blass, saa han kunne faa proevet at sidde paa skolebaenken :-). Han er en rigtig filur, som altid laver sjov, og han har vaeret rigtig hyggelig at have som spansklaerer.
Egentlig var det jo min mening at tage fra skolen allerede i gaar, men Soeren havde paa en eller anden maade faaet opsnuset, at det lokale fodboldhold fra La Conquista skulle spille loerdag mod lokalrivalerne fra Santa Teresa, og de ville gerne have os med, hvis vi ville spillle. Jeg har alligevel vaeret paa flere vulkaner, saa jeg skrottede planen om Mombacho til fordel for turneringsfodbold i Nicaragua.
Traeneren talte rigtig bondsk, saa han var temmelig svaer at forstaa, men det med taktik og opvarmning bruger de alligevel ikke saa meget, saa det gik trods alt. Vi stillede op i kondisko og korte stroemper, men det vidste sig at vaere med stoevler, benskinner og hele svineriet. Soeren fik laaneudstyr, og jeg fik paent lov til at vaere med alligevel. Banen var en haabloes blanding af grus og toert graes, men det var med linievogtere og det hele, saa de tog det skam serioest nok. Soeren skulle spille central midt med nummer 19, og jeg skulle starte paa baenken med nummer 24 for de lyseblaat-klaedte Conquistadores. Da hoejre back var blevet rundbarberet grundigt i et kvarter, fik jeg chancen i stedet for. Det gik ok, selvom jeg kom til at spille overfor kampens klart bedste spiller. 0-0 ved halvleg, og kampen var ogsaa ret lige uden de helt store chancer. Stoerste bifald i foerste halvleg fik vi for et opspil i hoejre side med Soeren, jeg og vores hoejre kant, som fik koert bolden hurtigt rundt. Det skulle vise sig at blive eneste organiserede opspil i kampen. I anden halvleg faldt vi desvaerre noget sammen, og vi kom bagud 3-0, alle tre maal scoret af ham jeg skulle daekke op, og det sidste var desvaerre en klokkeklar foraering. Jeg blev saa taget ud igen med ti minutter tilbage, men erstatningen viste sig at vaere helt haabloes. Soeren fik lidt senere reduceret paa et straffespark til slutstillingen 3-1.
Niveauet i kampen var vel ca. som serie 4-5 derhjemme. Der var et par rigtigt gode teknikere imellem, men taktik og spilforstaaelse hernede er en by i Rusland. Det var naesten en ulempe at faa hjoerne, for de kan kun sparke til forreste stolpe... Det var nu meget sjovt at vaere med, og specielt tilskuerne fik sig vidst en paa opleveren ved, at der pludselig dukkede saadan et par blege gutter op. Var kampen saa bare forloebet lidt anderledes, havde det nok vaeret endnu sjovere. Men alligevel: Hvor mange kan sige, at de har spillet foersteholdskampe i Nicaragua?
Man tror, at man har vaennet sig til tingene hernede, og saa alligevel:
-Allerede inden kampen fik vores hoejre back et gult kort for at tisse paa banen! Saa var stilen ligesom lagt...
-Dommertrioen havde kontor i en lille trehjulet moto-taxi ved den ene sidelinie...
-I pausen kom den ene linievogter og tilboed Soeren at spille i den bedste raekke i Nicaragua...
- Sidst i anden halvleg traskede tre tyre roligt over den ene banehalvdel med en lille dreng paa cykel bagefter. Spillet fortsatte som ingenting...
-Efter kampen var der lidt optraek til tumult mellem et par fyre, og det fik naesten flere folk til at heppe end selve kampen...
Det var vidst nok fodbold for nu. Mikkel har vidst ogsaa skrevet et kampreferat, som skulle komme paa fodboldskolens hjemmeside www.fodboldskolen.com. Nu vil jeg ud og kigge lidt paa Granada et par dage, inden jeg saa smaat vender snuden hjem mod kulden.
Vi ses snart.
Anders
søndag den 11. november 2007
San Juan del Sur
Saa er jeg tilbage i Jinotepe efter at have brugt weekenden i San Juan del Sur (SJdS).
Paa vej fra Ometepe moedte jeg et dansk par fra Aars, som var paa vej til SJdS, fordi de havde hoert, at fredag ville vaere den bedste tid til at se truede skildpadder laegge aeg paa stranden. Naer SJdS er der en fredet strand, hvor tusindvis af skildpadder hvert aar laegger aeg.
Det gad jeg selvfoelgelig godt se, saa afsted det gik. San Juan er klart den mest turistede strandby i Nicaragua, med masser af udlaendinge paa jagt efter gode strande og surf-muligheder. Til gengaeld er der ikke saa meget andet at lave, saa jeg har brugt lidt tid paa at ligge paa stranden og sidde i de palmedaekkede strandbarer og kigge paa solnedgang. Jeg stoedte ogsaa paa Heather igen, men hun var paa vej til Costa Rica, saa det blev kun til en kort sludder.
Turen til skildpadderne blev desvaerre ikke til noget fredag aften pga. for faa tilmeldte, og da jeg spurgte igen loerdag, var der heller ikke bonus, saa jeg maatte paent have mine penge tilbage. Jeg forsoegte et andet sted, og det var der straks mere held ved. Afsted loerdag aften sammen med Peter og Annelise fra Canada og Janni og Heidi fra Malmö. Annelises familie paa mors side bor paa Lolland og Falster, saa det var naesten en lille skandinavisk ekspedition, og jeg fik baade oevet lidt spansk, engelsk og svensk...
Selve turen var der til gengaeld ikke meget sjov ved. Vi fik nemlig ingen skildpadder at se, og en af de spanske fyre, som var med som guide, fortalte, at de naesten ingen har set de sidste fjorten dage. Det er faktisk paa graensen til at snyde turisterne at forlange 30 dollars for en times bumlet koeretur bag paa en lastbil og et par timers gaatur paa stranden... Paa vanlig lokal vis blev vi i oevrigt 20 minutter forsinkede, fordi chauffoeren var fuld, saa de maatte finde en ny... Naa, men vi saa da i det mindste en del krabber og fisk.
Paa vej tilbage standsede vores chauffoer pludselig og samlede et par temmelig berusede fyre op, som aabenbart skulle samme vej. De var egentlig ret ubehagelige, og de svenske piger sagde bagefter, at en af dem havde en pistol med, men det lagde jeg ikke maerke til. Janni og Heidi var paent gode til spansk, saa de skaeldte chauffoeren huden fuld, da vi var tilbage i San Juan, men det var han ligeglad med. Heldigvis er det foerste gang, jeg har oplevet den slags hernede.
For foerste gang har jeg ogsaa haft lidt boevl med maven her i weekenden, saa jeg var faktisk ikke engang helt paa toppen til turen loerdag aften. Man kan vist ikke rigtigt sige, at min weekend har vaeret en ubetinget succes, men det skulle jo ogsaa vaere maerkeligt, om jeg skulle vaere lige heldig paa hele turen. Nu er jeg saa paa vej tilbage til skolen og skal have den sidste uges spansk mandag til fredag. Der skulle vaere kommet en ekstra elev i gaar, saa det bliver spaendende at se, hvad han er for en.
Saa faar I ikke mere for den 25-oere. Hyg jer derhjemme.
Hilsen
Anders
Paa vej fra Ometepe moedte jeg et dansk par fra Aars, som var paa vej til SJdS, fordi de havde hoert, at fredag ville vaere den bedste tid til at se truede skildpadder laegge aeg paa stranden. Naer SJdS er der en fredet strand, hvor tusindvis af skildpadder hvert aar laegger aeg.
Det gad jeg selvfoelgelig godt se, saa afsted det gik. San Juan er klart den mest turistede strandby i Nicaragua, med masser af udlaendinge paa jagt efter gode strande og surf-muligheder. Til gengaeld er der ikke saa meget andet at lave, saa jeg har brugt lidt tid paa at ligge paa stranden og sidde i de palmedaekkede strandbarer og kigge paa solnedgang. Jeg stoedte ogsaa paa Heather igen, men hun var paa vej til Costa Rica, saa det blev kun til en kort sludder.
Turen til skildpadderne blev desvaerre ikke til noget fredag aften pga. for faa tilmeldte, og da jeg spurgte igen loerdag, var der heller ikke bonus, saa jeg maatte paent have mine penge tilbage. Jeg forsoegte et andet sted, og det var der straks mere held ved. Afsted loerdag aften sammen med Peter og Annelise fra Canada og Janni og Heidi fra Malmö. Annelises familie paa mors side bor paa Lolland og Falster, saa det var naesten en lille skandinavisk ekspedition, og jeg fik baade oevet lidt spansk, engelsk og svensk...
Selve turen var der til gengaeld ikke meget sjov ved. Vi fik nemlig ingen skildpadder at se, og en af de spanske fyre, som var med som guide, fortalte, at de naesten ingen har set de sidste fjorten dage. Det er faktisk paa graensen til at snyde turisterne at forlange 30 dollars for en times bumlet koeretur bag paa en lastbil og et par timers gaatur paa stranden... Paa vanlig lokal vis blev vi i oevrigt 20 minutter forsinkede, fordi chauffoeren var fuld, saa de maatte finde en ny... Naa, men vi saa da i det mindste en del krabber og fisk.
Paa vej tilbage standsede vores chauffoer pludselig og samlede et par temmelig berusede fyre op, som aabenbart skulle samme vej. De var egentlig ret ubehagelige, og de svenske piger sagde bagefter, at en af dem havde en pistol med, men det lagde jeg ikke maerke til. Janni og Heidi var paent gode til spansk, saa de skaeldte chauffoeren huden fuld, da vi var tilbage i San Juan, men det var han ligeglad med. Heldigvis er det foerste gang, jeg har oplevet den slags hernede.
For foerste gang har jeg ogsaa haft lidt boevl med maven her i weekenden, saa jeg var faktisk ikke engang helt paa toppen til turen loerdag aften. Man kan vist ikke rigtigt sige, at min weekend har vaeret en ubetinget succes, men det skulle jo ogsaa vaere maerkeligt, om jeg skulle vaere lige heldig paa hele turen. Nu er jeg saa paa vej tilbage til skolen og skal have den sidste uges spansk mandag til fredag. Der skulle vaere kommet en ekstra elev i gaar, saa det bliver spaendende at se, hvad han er for en.
Saa faar I ikke mere for den 25-oere. Hyg jer derhjemme.
Hilsen
Anders
onsdag den 7. november 2007
Fra "La Haciende"
Saa er det snart ved at vaere tid til at tjekke ud fra Ometepe.
Jeg skrev det vidst ogsaa sidst, men her er godt nok dejligt at vaere. Soendag og mandag sov vi paa to forskellige strande, og fordi der er lavsaeson, har vi naesten haft hotellerne for os selv.
Efter jeg skrev sidst tog vi en taxi og skrev os ind paa et hotel ved Laguna Chaco Verde. De havde de vildeste smaa luksushytter, selv efter hjemlig standard, men vi noejedes dog med lidt mindre. Slappede af, gik en lille tur hen til naturreservatet ved lagunen og badede i Lago de Nicaragua mens solen gik ned.
Dagen efter tog vi videre til oeens bedste strand paa den modsatte side, playa Santo Domingo. Hotellerne laa virkelig direkte paa stranden, og her var der ligefrem strandbred og boelger, saa det var naesten som at bade i et 23 grader varmt vesterhav. Igen havde vi naesten det hele for os selv. Vi lejede tre mountainbikes og cyklede et lille stykke til et vandhul i skoven. Krystalklart vand, haengekoejer og liggestole under palmetag, en lille cafe og saa skoven hele vejen rundt om. Det var simpelthen tropeparadis af ypperste klasse. Om aftenen taendte vaerten paa hotellet for et fjernsyn med en slags indbygget musikprogram, og saa stod den ellers paa gensyn med 80'erne inkl. musikvideoer, mens hotelfatter rokkede i gyngestolen til. Meget pudsigt. Vi fik et ordentligt regnvejr ind, og jeg saa den flotteste dobbelte regnbue, jeg har set endnu.
Om morgenen vaagnede jeg allerede klokken 5, saa jeg stod op og satte mig ud i en havestol og saa solen staa op. Efter morgenmad tjekkede vi igen ud og tog videre til Merida, hvor jeg stadig sidder nu. Hacienda Merida er en slags backpacker-sted, og her er faktisk tourister fra flere lande. I gaar lejede jeg en cykel igen og besoegte et stort vandfald, og i dag har jeg set petriglyffer (en slags stenudskaeringer), lidt udsigt og koebt oekologisk kaffe paa den mest kendte farm paa oeen. Christine og Soeren tjekkede ud i morges (klokken er 17 her nu), og tog videre mod Granada, og jeg bliver her til imorgen, hvor jeg saa lige kan naa at se et lille museum i Altagracia, inden jeg tager faergen over til fastlandet igen.
Al den renden rundt saetter sig lidt i kroppen. I dag onsdag er foerste dag, jeg ikke har ondt i benene efter Concepcion i loerdags, og alligevel var paa klatring til vandfaldet i gaar, hvor der ogsaa var lidt stigning paa. I dag har jeg vel cyklet 25 km paa temmelig ujaevn vej, saa nu er jeg godt oem bagi. Man skal opad, hver gang man besoeger nogen steder paa saadan en vulkan-oe.
Planen for resten af opholdet ser ca. saadan ud:
8/11: Afgang fra Ometepe tilbage til fodboldskolen.
Weekend (9-11 nov): Maaske et lille besoeg i San Juan del Sur, hvor der kommer skildpadder ind og laegger aeg. Det gad jeg godt se.
Mandag-Fredag (12-16 nov): Spanskundervisning.
Loerdag 17/11: Afgang fra fodboldskolen til Granada.
Soendag-Onsdag (18-21 nov): Tourist i Granada. Jeg er nok noedt til lige at smutte omkring Volcan Mombacho soendag :-).
Torsdag 22/11: Tourist i Managua
Fredag 23/11: Afgang mod Danmark
Loerdag 24/11: Ankomst i Koebenhavn klokken 15:15.
Naa, nu blev det vidst til et langt indlaeg igen. Saa maa vi se, hvornaar der igen kommer nyt. Der er jo kun to uger tilbage, og jeg glaeder mig lidt til at komme hjem.
Solnedgangen venter, saa hyg jer derhjemme.
Hilsen Anders
Jeg skrev det vidst ogsaa sidst, men her er godt nok dejligt at vaere. Soendag og mandag sov vi paa to forskellige strande, og fordi der er lavsaeson, har vi naesten haft hotellerne for os selv.
Efter jeg skrev sidst tog vi en taxi og skrev os ind paa et hotel ved Laguna Chaco Verde. De havde de vildeste smaa luksushytter, selv efter hjemlig standard, men vi noejedes dog med lidt mindre. Slappede af, gik en lille tur hen til naturreservatet ved lagunen og badede i Lago de Nicaragua mens solen gik ned.
Dagen efter tog vi videre til oeens bedste strand paa den modsatte side, playa Santo Domingo. Hotellerne laa virkelig direkte paa stranden, og her var der ligefrem strandbred og boelger, saa det var naesten som at bade i et 23 grader varmt vesterhav. Igen havde vi naesten det hele for os selv. Vi lejede tre mountainbikes og cyklede et lille stykke til et vandhul i skoven. Krystalklart vand, haengekoejer og liggestole under palmetag, en lille cafe og saa skoven hele vejen rundt om. Det var simpelthen tropeparadis af ypperste klasse. Om aftenen taendte vaerten paa hotellet for et fjernsyn med en slags indbygget musikprogram, og saa stod den ellers paa gensyn med 80'erne inkl. musikvideoer, mens hotelfatter rokkede i gyngestolen til. Meget pudsigt. Vi fik et ordentligt regnvejr ind, og jeg saa den flotteste dobbelte regnbue, jeg har set endnu.
Om morgenen vaagnede jeg allerede klokken 5, saa jeg stod op og satte mig ud i en havestol og saa solen staa op. Efter morgenmad tjekkede vi igen ud og tog videre til Merida, hvor jeg stadig sidder nu. Hacienda Merida er en slags backpacker-sted, og her er faktisk tourister fra flere lande. I gaar lejede jeg en cykel igen og besoegte et stort vandfald, og i dag har jeg set petriglyffer (en slags stenudskaeringer), lidt udsigt og koebt oekologisk kaffe paa den mest kendte farm paa oeen. Christine og Soeren tjekkede ud i morges (klokken er 17 her nu), og tog videre mod Granada, og jeg bliver her til imorgen, hvor jeg saa lige kan naa at se et lille museum i Altagracia, inden jeg tager faergen over til fastlandet igen.
Al den renden rundt saetter sig lidt i kroppen. I dag onsdag er foerste dag, jeg ikke har ondt i benene efter Concepcion i loerdags, og alligevel var paa klatring til vandfaldet i gaar, hvor der ogsaa var lidt stigning paa. I dag har jeg vel cyklet 25 km paa temmelig ujaevn vej, saa nu er jeg godt oem bagi. Man skal opad, hver gang man besoeger nogen steder paa saadan en vulkan-oe.
Planen for resten af opholdet ser ca. saadan ud:
8/11: Afgang fra Ometepe tilbage til fodboldskolen.
Weekend (9-11 nov): Maaske et lille besoeg i San Juan del Sur, hvor der kommer skildpadder ind og laegger aeg. Det gad jeg godt se.
Mandag-Fredag (12-16 nov): Spanskundervisning.
Loerdag 17/11: Afgang fra fodboldskolen til Granada.
Soendag-Onsdag (18-21 nov): Tourist i Granada. Jeg er nok noedt til lige at smutte omkring Volcan Mombacho soendag :-).
Torsdag 22/11: Tourist i Managua
Fredag 23/11: Afgang mod Danmark
Loerdag 24/11: Ankomst i Koebenhavn klokken 15:15.
Naa, nu blev det vidst til et langt indlaeg igen. Saa maa vi se, hvornaar der igen kommer nyt. Der er jo kun to uger tilbage, og jeg glaeder mig lidt til at komme hjem.
Solnedgangen venter, saa hyg jer derhjemme.
Hilsen Anders
søndag den 4. november 2007
Survivors
Lige et lille indlaeg for at markere, at vi kom godt op og ned paa vulkanturen i gaar. Jeg skrev egentlig indlaegget i gaar aftes, men stroemmen er lidt ustabil her paa Ometepe, saa nu proever jeg igen...
Hvis man forestiller sig en vandretur paa 7 km gennem taet skov med en temperatur paa ca. 30 grader, en luftfugtighed omkring 50 % og en gennemsnitlig stigning de sidste 4 km paa 35 %, saa ved man ca., hvad vi lavede i gaar. Og saa selvfoelgelig den samme tur ned igen.
Klokken ca. 7 koerte vi fra hotellet sammen med guiden Erick, som baade talte let forstaaeligt spansk og engelsk. Gaaturen op begyndte en lille halv time senere, op og op gennem Volcan Concepcions taette skovklaedte skraaninger. Undervejs holdt vi godt med pauser for at drikke vand, og Erick var god til at vise fugle,
planter, termitter, aber og meget mere undervejs. Han havde advaret os om, at det var en haard tur, og han havde minsandten ret. 10:30 naaede vi et udkigspunkt i 1000 meters hoejde, lige over traegraensen. Det var skyet, da vi naaede op, men vejret skifter lynhurtigt paa saadan en vulkan, saa inden laenge havde vi udsigt over Lago de Nicaragua, Rivas, Isla Zapatera, Granada og saagar et glimt af Volcan Mombachos top mellem skyerne. I lidt klarere vejr havde vi kunnet se Stillehavet, som vi lige praecis ikke kunne skimte.
Vi spiste en del af vores medbragte mad (chokolade, kiks, rosiner, peanuts og frugt), og Erick fortalte os, at de fleste turister ikke kom laengere end dette punkt. Concepcion var begyndt at roere paa sig igen i 2005, og siden da havde han ikke vaeret helt paa toppen. Normalt har der siden vaeret smaa udbrud af aske og sten en gang om ugen, men sidste gang er en maaned siden, saa nu gaar de og lurer lidt paa, hvad vulkanen kan finde paa. Han var villig til at tage os med smaa 400 meter laengere op, og Soeren og jeg slog til. Vi efterlod Christine og rygsaekkene, og begav os det sidste stykke op.
Da foerst vi naaede saa taet paa toppen, at der heller ikke groede graes laengere, blev klatreturen virkelig til klatretur med masser af smaasten og lignende, men det var hele besvaeret vaerd, da vi saa kom saa langt. Saa sad vi tre der i et maanelignende landskab med skiftende skydaekke, gribbe svaevende under os og kunne nyde en helt vild udsigt. Man gaar fra den ene utrolige udsigt hernede efter den anden, og man tror hver gang, at det her er det smukkeste i verden, men fra 1400 meters hoejde var det virkelig fuldstaendig storslaaet. At sidde der paa stenskraaningen paa en aktiv vulkan med foelelsen af, at vi selv var klatret hele vejen op var helt fantastisk. Virkelig et af de oejeblikke, som man altid vil huske.
Vejen ned var lidt lettere end op, men det var stadig haardt arbejde, og isaer paa det oeverste stykke med mange smaasten kom mine sko igen til deres ret i forhold til Soerens kondisko. Efter at have klatret ned til bilen satte Erick os af ved hotellet igen ved 15-tiden, og da var vi godt moere i benene. Og paent roede, for vi var saa dumme ikke at bruge vores solcreme i gaar, saa specielt Christine er noget braendt i dag. Forhaabentlig varer det ikke saa laenge.
I dag staar den bare paa afslapning og transport til Chaco Verde. Vi spiste aftensmad i gaar paa et lille pizzaria og morgenmad hos en amerikansk kvinde, som lige har aabnet restaurant her i Moyogalpa. Ometepe er simpelthen saa fredeligt og rart et sted, praecis som man forestiller sig en lille oe i Caribien er, bare uden risikoen for at staa i den forkerte ende af en kniv. Skulle man nogensinde vaelge at slaa sig ned andre steder end i Danmark, kunne dette godt vaere stedet.
Nu putter jeg lige et par billeder paa, og saa rykker vi snart videre. Det lyder til, at der har vaeret mudderskred paa Volcan Maderas pga. den megen regn for nylig, saa det er muligt, at jeg dropper den klatretur. Det kan ogsaa kun blive en skuffelse efter Concepcion. Planen er foreloebig at tjekke ind ved Chaco Verde (den groenne lagune) og saa finde en palmebar naer stranden. Benene har vist godt af lidt hvile efter i gaar.
Hyg jer hjemme i kulden. Jeg skriver nok igen her i ugen.
Hilsen Anders
Hvis man forestiller sig en vandretur paa 7 km gennem taet skov med en temperatur paa ca. 30 grader, en luftfugtighed omkring 50 % og en gennemsnitlig stigning de sidste 4 km paa 35 %, saa ved man ca., hvad vi lavede i gaar. Og saa selvfoelgelig den samme tur ned igen.
Klokken ca. 7 koerte vi fra hotellet sammen med guiden Erick, som baade talte let forstaaeligt spansk og engelsk. Gaaturen op begyndte en lille halv time senere, op og op gennem Volcan Concepcions taette skovklaedte skraaninger. Undervejs holdt vi godt med pauser for at drikke vand, og Erick var god til at vise fugle,
planter, termitter, aber og meget mere undervejs. Han havde advaret os om, at det var en haard tur, og han havde minsandten ret. 10:30 naaede vi et udkigspunkt i 1000 meters hoejde, lige over traegraensen. Det var skyet, da vi naaede op, men vejret skifter lynhurtigt paa saadan en vulkan, saa inden laenge havde vi udsigt over Lago de Nicaragua, Rivas, Isla Zapatera, Granada og saagar et glimt af Volcan Mombachos top mellem skyerne. I lidt klarere vejr havde vi kunnet se Stillehavet, som vi lige praecis ikke kunne skimte.Vi spiste en del af vores medbragte mad (chokolade, kiks, rosiner, peanuts og frugt), og Erick fortalte os, at de fleste turister ikke kom laengere end dette punkt. Concepcion var begyndt at roere paa sig igen i 2005, og siden da havde han ikke vaeret helt paa toppen. Normalt har der siden vaeret smaa udbrud af aske og sten en gang om ugen, men sidste gang er en maaned siden, saa nu gaar de og lurer lidt paa, hvad vulkanen kan finde paa. Han var villig til at tage os med smaa 400 meter laengere op, og Soeren og jeg slog til. Vi efterlod Christine og rygsaekkene, og begav os det sidste stykke op.
Da foerst vi naaede saa taet paa toppen, at der heller ikke groede graes laengere, blev klatreturen virkelig til klatretur med masser af smaasten og lignende, men det var hele besvaeret vaerd, da vi saa kom saa langt. Saa sad vi tre der i et maanelignende landskab med skiftende skydaekke, gribbe svaevende under os og kunne nyde en helt vild udsigt. Man gaar fra den ene utrolige udsigt hernede efter den anden, og man tror hver gang, at det her er det smukkeste i verden, men fra 1400 meters hoejde var det virkelig fuldstaendig storslaaet. At sidde der paa stenskraaningen paa en aktiv vulkan med foelelsen af, at vi selv var klatret hele vejen op var helt fantastisk. Virkelig et af de oejeblikke, som man altid vil huske.
Vejen ned var lidt lettere end op, men det var stadig haardt arbejde, og isaer paa det oeverste stykke med mange smaasten kom mine sko igen til deres ret i forhold til Soerens kondisko. Efter at have klatret ned til bilen satte Erick os af ved hotellet igen ved 15-tiden, og da var vi godt moere i benene. Og paent roede, for vi var saa dumme ikke at bruge vores solcreme i gaar, saa specielt Christine er noget braendt i dag. Forhaabentlig varer det ikke saa laenge.
I dag staar den bare paa afslapning og transport til Chaco Verde. Vi spiste aftensmad i gaar paa et lille pizzaria og morgenmad hos en amerikansk kvinde, som lige har aabnet restaurant her i Moyogalpa. Ometepe er simpelthen saa fredeligt og rart et sted, praecis som man forestiller sig en lille oe i Caribien er, bare uden risikoen for at staa i den forkerte ende af en kniv. Skulle man nogensinde vaelge at slaa sig ned andre steder end i Danmark, kunne dette godt vaere stedet.
Nu putter jeg lige et par billeder paa, og saa rykker vi snart videre. Det lyder til, at der har vaeret mudderskred paa Volcan Maderas pga. den megen regn for nylig, saa det er muligt, at jeg dropper den klatretur. Det kan ogsaa kun blive en skuffelse efter Concepcion. Planen er foreloebig at tjekke ind ved Chaco Verde (den groenne lagune) og saa finde en palmebar naer stranden. Benene har vist godt af lidt hvile efter i gaar.
Hyg jer hjemme i kulden. Jeg skriver nok igen her i ugen.
Hilsen Anders
fredag den 2. november 2007
Eventyr-oeen
OK, vejret er saa ikke vaerre hernede alligevel. De sidste par dage har vi i hvert fald haft godkendt vejr.
Jeg sidder nu paa Ometepe, hvor vi er ankommet til her ved 17-tiden lokal tid i dag. Det
var ganske cool, hvordan baade stod ud fra den lille havn i San Jorge (baad og havn som et lille faergeleje derhjemme), og saa dukkede Ometepe op af disen. Vejret var ganske klart, men oeens to vulkaner laa indhyllet i skyer, der var traeer helt ned til vandkanten og der steg roeg op et sted paa oeen. Bortset fra fravaeret af et par flyveoegler og lidt storslaaet musik, var det naesten som begyndelsen paa endnu en Jurassic Park-film. Vi har ogsaa taget billeder, men de maa lige komme paa bloggen senere.
Allerede i havnen i San Jorge blev vi "Sjanghaiet" af et par guider, hvoraf den ene tog med baaden over. Vi havde nu en god plan i forvejen, men han hjalp os med at faa kontakt til en trek-guide, Erik, som vi har snakket med her til aften, og som skal med os op paa Volcan Conception imorgen. Vulkanen er en af Nicaraguas hoejeste, og den mest aktive. Her var udbrud af gasser og sten saa sent som i 2005. Erik forklarede os, at det afhaengigt af vejr og vulkan maaske ikke er muligt at komme til toppen imorgen, og under alle omstaendigheder er det en klatretur paa 8-10 timer, saa vi skal tidligt op. Vi afventer situationen og ser, hvordan det gaar. Jeg er meget tilfreds med, at jeg har mine gode halvstoevler/vintersko med herned. Det er den ting, som jeg er mest glad for at have taget med.
Soeren og Christine planlaegger at tage videre til Granada onsdag eller torsdag, mens jeg sandsynligvis bliver her et par dage ekstra. Der er lige en ekstra vulkan (mindre, ikke aktiv) samt gamle petrogliffer, sten med inskriptioner, som jeg godt lige vil kigge paa. En formiddag paa en firehjulet crosser ud til en oede strand lyder ogsaa som en god plan.
Og bare rolig mor, jeg skal nok tage guider med rundt, saa jeg kommer hel ned igen :-).
Vi skal vist snart i seng, for der er afgang fra hotellet sammen med Erik 6:30 imorgen, og der skal vi have spist. Desuden har vi rejst hele dagen, med stemmeafgivning paa ambassaden i Managua og alt det, saa vi er lidt moere.
Faltas solamente una semana con clases de español, og det bliver i naeste uge.
Hyg jer derhjemme saa laenge, og se eller gense evt. Jurassic Park, mens I taenker paa os ;-)
\Anders
Jeg sidder nu paa Ometepe, hvor vi er ankommet til her ved 17-tiden lokal tid i dag. Det
var ganske cool, hvordan baade stod ud fra den lille havn i San Jorge (baad og havn som et lille faergeleje derhjemme), og saa dukkede Ometepe op af disen. Vejret var ganske klart, men oeens to vulkaner laa indhyllet i skyer, der var traeer helt ned til vandkanten og der steg roeg op et sted paa oeen. Bortset fra fravaeret af et par flyveoegler og lidt storslaaet musik, var det naesten som begyndelsen paa endnu en Jurassic Park-film. Vi har ogsaa taget billeder, men de maa lige komme paa bloggen senere.Allerede i havnen i San Jorge blev vi "Sjanghaiet" af et par guider, hvoraf den ene tog med baaden over. Vi havde nu en god plan i forvejen, men han hjalp os med at faa kontakt til en trek-guide, Erik, som vi har snakket med her til aften, og som skal med os op paa Volcan Conception imorgen. Vulkanen er en af Nicaraguas hoejeste, og den mest aktive. Her var udbrud af gasser og sten saa sent som i 2005. Erik forklarede os, at det afhaengigt af vejr og vulkan maaske ikke er muligt at komme til toppen imorgen, og under alle omstaendigheder er det en klatretur paa 8-10 timer, saa vi skal tidligt op. Vi afventer situationen og ser, hvordan det gaar. Jeg er meget tilfreds med, at jeg har mine gode halvstoevler/vintersko med herned. Det er den ting, som jeg er mest glad for at have taget med.
Soeren og Christine planlaegger at tage videre til Granada onsdag eller torsdag, mens jeg sandsynligvis bliver her et par dage ekstra. Der er lige en ekstra vulkan (mindre, ikke aktiv) samt gamle petrogliffer, sten med inskriptioner, som jeg godt lige vil kigge paa. En formiddag paa en firehjulet crosser ud til en oede strand lyder ogsaa som en god plan.
Og bare rolig mor, jeg skal nok tage guider med rundt, saa jeg kommer hel ned igen :-).
Vi skal vist snart i seng, for der er afgang fra hotellet sammen med Erik 6:30 imorgen, og der skal vi have spist. Desuden har vi rejst hele dagen, med stemmeafgivning paa ambassaden i Managua og alt det, saa vi er lidt moere.
Faltas solamente una semana con clases de español, og det bliver i naeste uge.
Hyg jer derhjemme saa laenge, og se eller gense evt. Jurassic Park, mens I taenker paa os ;-)
\Anders
Abonner på:
Opslag (Atom)