lørdag den 6. oktober 2007

Uge 2

En kedelig titel til indlaegget, men nu er der gaaet endnu en uge i Nicaragua.

Hvad har jeg saa lavet siden i soendags?

Efter spanskundervisningen mandag, hjalp jeg de lokalt ansatte arbejdere med at grave ud til vaegge til et nyt hoensehus. Brian har fire gutter fast ansat til at tage sig af det fysiske arbejde Mario, Benjamin, Alonso og Milton arbejder alle hverdage 7-12 og 13-17 plus loerdag 7-12 for 600 cordobas om ugen. Det svarer til ca. 180 Dkr... Det er ikke saa nemt at grave hernede, for jorden er meget leret, saa man maa bruge en hakke, foer jorden kan skovles vaek. Det var nu alligevel ikke saa haardt, som jeg havde regnet med, men jeg havde aabenbart faaet lidt rigeligt sol, for jeg fik det skidt om aftenen og sov ikke saerligt godt.

Tirsdag var jeg saa meget traet, saa der sov jeg det meste af eftermiddagen. Da jeg stod op, var der pludselig palmer ude foran huset. Dem havde Brian og Tina hentet, mens jeg sov.

Mine badetoefler gik i stykker i soendags (det var militaerets udleverede, saa pyt), saa onsdag morgen tog jeg med Brian og Tina i Mazdaen til hovedstaden Managua for at koebe nye. Brian og Tina havde andre aerinder, saa jeg blev sat i en taxi til Interplaza, som er et indkoebscenter fyldt med skobutikker. Paa mit gebrokne spansk fik jeg forklaret, hvad jeg ville, og kom derfra med et par nye sandaler. Jeg havde aftalt med Blass, at undervisningen var udsat til loerdag, saa jeg havde lidt tid i Managua. Jeg tog en taxi til et stoerre indkoebscenter Metrocentro, hvor jeg fik en kage og en kop kaffe, gik lidt rundt og kiggede i butikkerne, fik frokost og gik ind og saa en film, som viste sig at vaere paa spansk.. Jeg forstod vist nok det meste :-). Saa med en taxi ud til stationen for minibusser, ind i en bus mod Jinotepe, og saa naaede jeg lige den sidste bus mod La Conquista klokken halv seks. Klokken seks er der buldermoerkt hernede, og jeg maatte gaa det sidste stykke uden at kunne se ret meget. Paa skolen var de ved at spise, da jeg kom, og Tina var lige ved at vaere lidt bekymret for, om jeg nu ogsaa var godt paa vej. De havde hentet de to sidste palmer, som saa kunne saettes op dagen efter. Puh, en begivenhedsrig dag :-)

Torsdag tog Brian og Tina paa udflugt, og de kommer foerst hjem her i aften loerdag. Jeg kunne se paa min dynge vasketoej, at der snart skulle goeres noget ved det, saa efter spansk spurgte jeg Meyling, om hun ville vise mig, hvordan hun vasker toej. Tre stive timer tog det mig at vaske fire t-shirts, to par shorts, et haandklaede, et par stroemper og otte par boxershorts. Saa kunne haenderne ikke klare mere. Noej det er haardt for de smaa naller. Jeg klager aldrig over, at min vaskemaskine staar i kaelderen igen :-). Det var ikke elegant, og det gik ikke staerkt, men vandet blev da snavset, og toejet blev vel en smule renere :-).

Fredag skulle jeg igen hjaelpe arbejderne efter spansk. Det har faktisk vaeret temmelig toert hernede naesten siden jeg kom, men fredag blev der saa taget revance. Det startede med at regne til middag, og saa fortsatte det ellers 18 timer i streg. Det kunne ikke nytte saa meget at arbejde udendoers, for hernede er det jo ikke en let stoevregn, naar der kommer vand... Der var pludselig ikke saa meget at lave, saa jeg slappede lidt af i stedet, lavede mine lektier og laeste saa lidt i en bog.

I dag loerdag har jeg saa haft den manglende spanskundervisning fra i onsdag, og saa er jeg ellers taget her til Jinotepe. I aften kommer Brian og Tina igen og imorgen tager Blass og Meyling mig med til en slags festival i Masaya i naerheden af Granada. De synes, at jeg skal have noget nicaraguansk kultur sammen med spanskundervisningen. Det er en traditionel fejring af Sankt Jeronimo (eller noget i den retning), den varer tre uger og startede i soendags. Blass siger, at der vil vaere optog, tyreridning og en slags tivoli for boernene, samt diskoteker for de unge. Man kan vel sige, at det er en slags festival eller karneval, bortset fra at der vist nok ikke er nogen, som er klaedt ud. Det bliver spaendende.

I naeste uge skal jeg muligvis vaere med til at bygge en lille bro i beton, og Brian har snakket om, at han gerne vil have noget effektiv kompostering igang. De har jo baade goedning fra hoens og faar samt en masse koekkenaffald, saa det burde kunne lade sig goere at lave noget fornuftigt. Tjalfe ville vaere stolt :-).

Regntiden er snart slut hernede, og ifoelge Brian sker det med 2-3 uger, hvor der regner uafbrudt. Fedt. Saa bliver der brug for boegerne. Det er meningen, at der skal komme to ekstra studerende paa onsdag, saa det er ogsaa lidt spaendende. Jeg kan godt engang imellem foele mig lidt alene hernede.

Det var denne uge. Hav det godt derhjemme.

Anders

Ingen kommentarer: