Regntiden er endelig ovre! Efter en weekend sidst med rigtig heftig regn, tog det noget af mandag, og tirsdag/onsdag kom der kun tordenbyger omkring middag. Tirsdag fik vi en rigtig voldsom en af slagsen, og for at se hvordan vandet loeb i omraadet og i kanalerne omkring skolen, skiftede jeg til beskidt toej og roejsere, og loeb saa rundt og kiggede i styrtregnen, mens resten stod i koekkenet og undrede sig. Blass saa temmelig sjov ud i hovedet, da han kiggede ud, "Que pasa, Anders?" (hvad sker der, Anders?). Efter at jeg lige havde forklaret ham, hvorfor jeg var interesseret i at se maengden af vand de forskellige steder, fik han fat i en paraply og viste mig lidt ekstra rundt. Halvdelen af undervisningen bagefter fik vi til at gaa med at diskutere mulige maader at lede vand udenom/under det gamle hoensehus. Blass er rimelig skarp, og de lokale ved en del om, hvordan det er smartest at arbejde hernede.
I det hele taget har karakteren af min undervisning aendret sig paa det seneste. Jeg har faaet det meste af gramatikken, saa det handler meget om at oeve samtale om forskellige ting, samt at laese for at oeve struktur af saetninger. Jeg har faaet baade "den sidste mohikaner" og "aandernes hus" paa spansk af Blass, men nu maa vi se, hvor langt jeg naar med det.
Onsdag aften fandt vi en naesehornsbille i koekkenet. Jeg har aldrig nogensinde set saa stort et insekt. Hvis man ikke ved, hvad det drejer sig om, vil jeg skyde paa, at de ildspyene insekter i filmen "Starship Troopers" er lavet over samme model (dog selvfoelgelig lidt stoerre). Den her var nu stor nok, og staerk som bare pokker. Den sad paa kanten af en almindelig 5 liters havespand, og da Pedro loeftede kraeet fulgte spanden altsaa paent med! Den rumsterede ogsaa rundt, saa man skulle tro, det var en mus eller noget lignende.
Igen i denne uge noejedes jeg med tre ugers undervisning. Soeren og jeg havde snakket om, at det kunne vaere sjovt at se baseball hernede, og jeg laeste saa i avisen, at der var slutspilskamp i Masaya her i weekenden. Blass har tidligere vaeret guide i omraadet omkring Masaya, saa han gik med paa at vise os rundt torsdag og fredag. Som om det ikke var nok, er der hver torsdag traditionelle danse fra hele landet i det gamle marked, og fredag aften var "Noche de Ahuizotes", en slags Halloween med kaempe parade af folk klaedt ud som Nicaraguanske spoegelser og legender.
Siden torsdag morgen har vi altsaa vaeret i Masaya, de foerste to dage under kyndig ledelse af Blass. Vi startede hos keramikerne i San Juan de Oriente, hvor 92 % af befolkningen arbejder med keramik! Vi fik endda lov til at proeve selv. Fin krukke Anders, hvor svaert kan det vaere :D. Efter at have studeret forskellige arbejdsmetoder indenfor keramik, var vi i Catarina og se udsigten over Laguna de Apoyo, Granada og Volcan Mombacho, som jeg ogsaa saa sammen med Blass og Merling, sidst jeg var her i Masaya. Efter middag var vi paa guidet tur gennem markederne, som virkelig er som man forestiller sig sydlandske markeder: Smaa boder klemt godt sammen omkring centrale gader. Torsdag aften fik vi saa typisk mad, comida Nicaragüense, som bestod af Gallo Pinto (ris og boenner), oksekoed, ost, salat og stegte bananer. Meget laekkert. Saa saa vi de traditionelle danse og lokal musik med tilhoerende forklaringer fra Blass. Virkelig en god aften.
Fredag morgen efter morgenmaden stod programmet paa Reserva Natural Volcan Masaya, hvor vi besoegte et lille museum, parkens fem kratere (heraf et aktivt, total vild oplevelse at staa paa kanten og kigge ned), og fik en guidet tur gennem en lavaskabt tunnel fyldt med flagermus. Beklager det skaeve billede :-) Omraadet omkring vulkanen var virkelig specielt, det kan naesten ikke beskrives. Heldigvis var dagen meget klar, og udsigten var helt vild! Efter en god middag, blev vi guidet rundt paa Fortaleza Coyotepe, et gammelt fort og faengsel paa toppen af en bakke i udkanten af Masaya. Udsigten herfra var mindst lige saa god som fra vulkanerne, og det var ogsaa temmelig specielt at opleve de gamle underjordiske celler, hvor fangerne var samlet sammen med maaske ti mand i en celle paa stoerrelse med mit koekken derhjemme. I nogle af cellerne i de lavere niveauer var der endda stadig blodspor paa vaeggene efter tortur af fanger. Vildt at taenke paa, at fortet blev brugt som faengsel mm. saa sent som under borgerkrigen i 1979...Sent paa eftermiddagen tilbage paa hotellet tog vi afsked med Blass, og derefter moedte vi foerst Rob fra Seattle i USA og derefter Heather fra Vancouver i Canada. Begge er i Masaya alene, saa vi fulgtes med dem til aftensmad, og bagefter til "Skraekparade" i Masayas gader. Hele byen maa have vaeret med. Det mindede faktisk en del om karneval i Aalborg, bortset fra udklaedningerne fra den lokale folklore. Det var festligt og hyggeligt, og klokken var vidst omkring halv elleve, foer vi gik fra optoget. Rob, Soeren og Christine ville gerne have lidt ekstra festivitas, saa jeg fulgtes tilbage til hotellet med Heather, og saa sad vi og snakkede i en times tid, til de andre kom tilbage. Baade hende og Rob har tidligere haft spanskundervisning i meget laengere tid end os, saa de kan begaa sig rigtig fint hernede.
I dag har vi vaeret tilbage paa markedet og hente et ordentlig laes souvenirs, og klokken to tog vi saa ud til stadion til baseball (eller beisball, som den forspanskede version hedder). Rob kom ogsaa, og da han kom ind paa stadion, blev han spurgt af billetgutten, om han ledte efter sine venner. "De sidder lige derovre". Der bliver virkelig lagt maerke til os hernede, og vi var sikkert de eneste fire hvide paa stadion, bortset fra et par af spillerne. Meget sjovt. Stemningen doede desvaerre lidt, da Masayas reservepitcher sent i kampen foraerede gaesterne fra Chinandega sejren paa kun fire bolde. Indtil da havde Masaya ellers siddet paa det hele, men lige lidt hjalp det altsaa. Alligevel ogsaa en speciel oplevelse.
Siden har vi spist med Rob i Parque Central, og vi naaede ogsaa lige at hilse paa Heather igen paa hotellet, inden vi gik paa internet-cafe. Baade Rob og Heather bliver i Masaya og ser paa flere traditionelle danse imorgen, men vi tager tilbage til fodboldskolen saa tidlig som muligt.
Naeste uge staar den paa undervisning hele ugen, hvorefter vores tremandshold efter planerne igen tager paa tur, denne gang til den skoenne natur paa Isla Ometepe. Det er rigtig fedt at vaere afsted sammen med Soeren og Christine, da jeg saa ogsaa har muligheden for at opleve lidt af den sydlandske stemning efter moerkets frembrud. De er fra Middelfart og kender i oevrigt Kresten. Selvfoelgelig goer de det. Det er godt nok en lille verden!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar