Saa er der igen lidt nyt fra Centralamerika. I dag er jeg taget til Jinotepe for at ringe hjem paa fars foedselsdag, saa jeg kan jo lige saa godt opdatere her ogsaa.
Nu havde vi ellers lige vaennet os til godt vejr! Der er aabenbart tropisk storm paa Cuba, Haiti og Jamaica, og det giver altsaa regn til os igen. Foerst et par dage med graavejr og saa en ordentlig sjat vand i dag. Forhaabentlig klarer det op, foer vi skal til Ometepe.
I soendags opdagede vi tilfaeldigvis, at der er udskrevet valg hjemme i Danmark. Vi kan stemme paa ambassaden i Managua i denne uge, saa der tager vi til paa fredag. Soeren, Christine og jeg tager sandsynligvis direkte derfra til Ometepe, saa imorgen er altsaa sidste dag med undervisning denne uge. Saa har jeg kun fem dages spansk tilbage.
Paa skolen er vi flyttet i nyt koekken. Nu er det i en lukket bygning, saa vi slipper for insekterne til aftensmaden. Ikke daarligt. Til gengaeld var det saadan set meget hyggeligt at spise udenfor, men man kan jo ikke faa baade i pose og saek.
Det var vidst alt for nu. Hav det godt hjemme i kolde DK.
\Anders
onsdag den 31. oktober 2007
lørdag den 27. oktober 2007
Kulturens vugge i Nica
Puh, det bliver vist et langt indlaeg denne gang, saa nu maa vi se, hvor meget jeg naar, og om jeg ogsaa faar svaret paa en mail eller to.
Regntiden er endelig ovre! Efter en weekend sidst med rigtig heftig regn, tog det noget af mandag, og tirsdag/onsdag kom der kun tordenbyger omkring middag. Tirsdag fik vi en rigtig voldsom en af slagsen, og for at se hvordan vandet loeb i omraadet og i kanalerne omkring skolen, skiftede jeg til beskidt toej og roejsere, og loeb saa rundt og kiggede i styrtregnen, mens resten stod i koekkenet og undrede sig. Blass saa temmelig sjov ud i hovedet, da han kiggede ud, "Que pasa, Anders?" (hvad sker der, Anders?). Efter at jeg lige havde forklaret ham, hvorfor jeg var interesseret i at se maengden af vand de forskellige steder, fik han fat i en paraply og viste mig lidt ekstra rundt. Halvdelen af undervisningen bagefter fik vi til at gaa med at diskutere mulige maader at lede vand udenom/under det gamle hoensehus. Blass er rimelig skarp, og de lokale ved en del om, hvordan det er smartest at arbejde hernede.
I det hele taget har karakteren af min undervisning aendret sig paa det seneste. Jeg har faaet det meste af gramatikken, saa det handler meget om at oeve samtale om forskellige ting, samt at laese for at oeve struktur af saetninger. Jeg har faaet baade "den sidste mohikaner" og "aandernes hus" paa spansk af Blass, men nu maa vi se, hvor langt jeg naar med det.
Onsdag aften fandt vi en naesehornsbille i koekkenet. Jeg har aldrig nogensinde set saa stort et insekt. Hvis man ikke ved, hvad det drejer sig om, vil jeg skyde paa, at de ildspyene insekter i filmen "Starship Troopers" er lavet over samme model (dog selvfoelgelig lidt stoerre). Den her var nu stor nok, og staerk som bare pokker. Den sad paa kanten af en almindelig 5 liters havespand, og da Pedro loeftede kraeet fulgte spanden altsaa paent med! Den rumsterede ogsaa rundt, saa man skulle tro, det var en mus eller noget lignende.
Igen i denne uge noejedes jeg med tre ugers undervisning. Soeren og jeg havde snakket om, at det kunne vaere sjovt at se baseball hernede, og jeg laeste saa i avisen, at der var slutspilskamp i Masaya her i weekenden. Blass har tidligere vaeret guide i omraadet omkring Masaya, saa han gik med paa at vise os rundt torsdag og fredag. Som om det ikke var nok, er der hver torsdag traditionelle danse fra hele landet i det gamle marked, og fredag aften var "Noche de Ahuizotes", en slags Halloween med kaempe parade af folk klaedt ud som Nicaraguanske spoegelser og legender.
Siden torsdag morgen har vi altsaa vaeret i Masaya, de foerste to dage under kyndig ledelse af Blass. Vi startede hos keramikerne i San Juan de Oriente, hvor 92 % af befolkningen arbejder med keramik! Vi fik endda lov til at proeve selv. Fin krukke Anders, hvor svaert kan det vaere :D. Efter at have studeret forskellige arbejdsmetoder indenfor keramik, var vi i Catarina og se udsigten over Laguna de Apoyo, Granada og Volcan Mombacho, som jeg ogsaa saa sammen med Blass og Merling, sidst jeg var her i Masaya. Efter middag var vi paa guidet tur gennem markederne, som virkelig er som man forestiller sig sydlandske markeder: Smaa boder klemt godt sammen omkring centrale gader. Torsdag aften fik vi saa typisk mad, comida Nicaragüense, som bestod af Gallo Pinto (ris og boenner), oksekoed, ost, salat og stegte bananer. Meget laekkert. Saa saa vi de traditionelle danse og lokal musik med tilhoerende forklaringer fra Blass. Virkelig en god aften.
Fredag morgen efter morgenmaden stod programmet paa Reserva Natural Volcan Masaya, hvor vi besoegte et lille museum, parkens fem kratere (heraf et aktivt, total vild oplevelse at staa paa kanten og kigge ned), og fik en guidet tur gennem en lavaskabt tunnel fyldt med flagermus. Beklager det skaeve billede :-) Omraadet omkring vulkanen var virkelig specielt, det kan naesten ikke beskrives. Heldigvis var dagen meget klar, og udsigten var helt vild! Efter en god middag, blev vi guidet rundt paa Fortaleza Coyotepe, et gammelt fort og faengsel paa toppen af en bakke i udkanten af Masaya. Udsigten herfra var mindst lige saa god som fra vulkanerne, og det var ogsaa temmelig specielt at opleve de gamle underjordiske celler, hvor fangerne var samlet sammen med maaske ti mand i en celle paa stoerrelse med mit koekken derhjemme. I nogle af cellerne i de lavere niveauer var der endda stadig blodspor paa vaeggene efter tortur af fanger. Vildt at taenke paa, at fortet blev brugt som faengsel mm. saa sent som under borgerkrigen i 1979...
Sent paa eftermiddagen tilbage paa hotellet tog vi afsked med Blass, og derefter moedte vi foerst Rob fra Seattle i USA og derefter Heather fra Vancouver i Canada. Begge er i Masaya alene, saa vi fulgtes med dem til aftensmad, og bagefter til "Skraekparade" i Masayas gader. Hele byen maa have vaeret med. Det mindede faktisk en del om karneval i Aalborg, bortset fra udklaedningerne fra den lokale folklore. Det var festligt og hyggeligt, og klokken var vidst omkring halv elleve, foer vi gik fra optoget. Rob, Soeren og Christine ville gerne have lidt ekstra festivitas, saa jeg fulgtes tilbage til hotellet med Heather, og saa sad vi og snakkede i en times tid, til de andre kom tilbage. Baade hende og Rob har tidligere haft spanskundervisning i meget laengere tid end os, saa de kan begaa sig rigtig fint hernede.
I dag har vi vaeret tilbage paa markedet og hente et ordentlig laes souvenirs, og klokken to tog vi saa ud til stadion til baseball (eller beisball, som den forspanskede version hedder). Rob kom ogsaa, og da han kom ind paa stadion, blev han spurgt af billetgutten, om han ledte efter sine venner. "De sidder lige derovre". Der bliver virkelig lagt maerke til os hernede, og vi var sikkert de eneste fire hvide paa stadion, bortset fra et par af spillerne. Meget sjovt. Stemningen doede desvaerre lidt, da Masayas reservepitcher sent i kampen foraerede gaesterne fra Chinandega sejren paa kun fire bolde. Indtil da havde Masaya ellers siddet paa det hele, men lige lidt hjalp det altsaa. Alligevel ogsaa en speciel oplevelse.
Siden har vi spist med Rob i Parque Central, og vi naaede ogsaa lige at hilse paa Heather igen paa hotellet, inden vi gik paa internet-cafe. Baade Rob og Heather bliver i Masaya og ser paa flere traditionelle danse imorgen, men vi tager tilbage til fodboldskolen saa tidlig som muligt.
Naeste uge staar den paa undervisning hele ugen, hvorefter vores tremandshold efter planerne igen tager paa tur, denne gang til den skoenne natur paa Isla Ometepe. Det er rigtig fedt at vaere afsted sammen med Soeren og Christine, da jeg saa ogsaa har muligheden for at opleve lidt af den sydlandske stemning efter moerkets frembrud. De er fra Middelfart og kender i oevrigt Kresten. Selvfoelgelig goer de det. Det er godt nok en lille verden!
Regntiden er endelig ovre! Efter en weekend sidst med rigtig heftig regn, tog det noget af mandag, og tirsdag/onsdag kom der kun tordenbyger omkring middag. Tirsdag fik vi en rigtig voldsom en af slagsen, og for at se hvordan vandet loeb i omraadet og i kanalerne omkring skolen, skiftede jeg til beskidt toej og roejsere, og loeb saa rundt og kiggede i styrtregnen, mens resten stod i koekkenet og undrede sig. Blass saa temmelig sjov ud i hovedet, da han kiggede ud, "Que pasa, Anders?" (hvad sker der, Anders?). Efter at jeg lige havde forklaret ham, hvorfor jeg var interesseret i at se maengden af vand de forskellige steder, fik han fat i en paraply og viste mig lidt ekstra rundt. Halvdelen af undervisningen bagefter fik vi til at gaa med at diskutere mulige maader at lede vand udenom/under det gamle hoensehus. Blass er rimelig skarp, og de lokale ved en del om, hvordan det er smartest at arbejde hernede.
I det hele taget har karakteren af min undervisning aendret sig paa det seneste. Jeg har faaet det meste af gramatikken, saa det handler meget om at oeve samtale om forskellige ting, samt at laese for at oeve struktur af saetninger. Jeg har faaet baade "den sidste mohikaner" og "aandernes hus" paa spansk af Blass, men nu maa vi se, hvor langt jeg naar med det.
Onsdag aften fandt vi en naesehornsbille i koekkenet. Jeg har aldrig nogensinde set saa stort et insekt. Hvis man ikke ved, hvad det drejer sig om, vil jeg skyde paa, at de ildspyene insekter i filmen "Starship Troopers" er lavet over samme model (dog selvfoelgelig lidt stoerre). Den her var nu stor nok, og staerk som bare pokker. Den sad paa kanten af en almindelig 5 liters havespand, og da Pedro loeftede kraeet fulgte spanden altsaa paent med! Den rumsterede ogsaa rundt, saa man skulle tro, det var en mus eller noget lignende.
Igen i denne uge noejedes jeg med tre ugers undervisning. Soeren og jeg havde snakket om, at det kunne vaere sjovt at se baseball hernede, og jeg laeste saa i avisen, at der var slutspilskamp i Masaya her i weekenden. Blass har tidligere vaeret guide i omraadet omkring Masaya, saa han gik med paa at vise os rundt torsdag og fredag. Som om det ikke var nok, er der hver torsdag traditionelle danse fra hele landet i det gamle marked, og fredag aften var "Noche de Ahuizotes", en slags Halloween med kaempe parade af folk klaedt ud som Nicaraguanske spoegelser og legender.
Siden torsdag morgen har vi altsaa vaeret i Masaya, de foerste to dage under kyndig ledelse af Blass. Vi startede hos keramikerne i San Juan de Oriente, hvor 92 % af befolkningen arbejder med keramik! Vi fik endda lov til at proeve selv. Fin krukke Anders, hvor svaert kan det vaere :D. Efter at have studeret forskellige arbejdsmetoder indenfor keramik, var vi i Catarina og se udsigten over Laguna de Apoyo, Granada og Volcan Mombacho, som jeg ogsaa saa sammen med Blass og Merling, sidst jeg var her i Masaya. Efter middag var vi paa guidet tur gennem markederne, som virkelig er som man forestiller sig sydlandske markeder: Smaa boder klemt godt sammen omkring centrale gader. Torsdag aften fik vi saa typisk mad, comida Nicaragüense, som bestod af Gallo Pinto (ris og boenner), oksekoed, ost, salat og stegte bananer. Meget laekkert. Saa saa vi de traditionelle danse og lokal musik med tilhoerende forklaringer fra Blass. Virkelig en god aften.
Fredag morgen efter morgenmaden stod programmet paa Reserva Natural Volcan Masaya, hvor vi besoegte et lille museum, parkens fem kratere (heraf et aktivt, total vild oplevelse at staa paa kanten og kigge ned), og fik en guidet tur gennem en lavaskabt tunnel fyldt med flagermus. Beklager det skaeve billede :-) Omraadet omkring vulkanen var virkelig specielt, det kan naesten ikke beskrives. Heldigvis var dagen meget klar, og udsigten var helt vild! Efter en god middag, blev vi guidet rundt paa Fortaleza Coyotepe, et gammelt fort og faengsel paa toppen af en bakke i udkanten af Masaya. Udsigten herfra var mindst lige saa god som fra vulkanerne, og det var ogsaa temmelig specielt at opleve de gamle underjordiske celler, hvor fangerne var samlet sammen med maaske ti mand i en celle paa stoerrelse med mit koekken derhjemme. I nogle af cellerne i de lavere niveauer var der endda stadig blodspor paa vaeggene efter tortur af fanger. Vildt at taenke paa, at fortet blev brugt som faengsel mm. saa sent som under borgerkrigen i 1979...Sent paa eftermiddagen tilbage paa hotellet tog vi afsked med Blass, og derefter moedte vi foerst Rob fra Seattle i USA og derefter Heather fra Vancouver i Canada. Begge er i Masaya alene, saa vi fulgtes med dem til aftensmad, og bagefter til "Skraekparade" i Masayas gader. Hele byen maa have vaeret med. Det mindede faktisk en del om karneval i Aalborg, bortset fra udklaedningerne fra den lokale folklore. Det var festligt og hyggeligt, og klokken var vidst omkring halv elleve, foer vi gik fra optoget. Rob, Soeren og Christine ville gerne have lidt ekstra festivitas, saa jeg fulgtes tilbage til hotellet med Heather, og saa sad vi og snakkede i en times tid, til de andre kom tilbage. Baade hende og Rob har tidligere haft spanskundervisning i meget laengere tid end os, saa de kan begaa sig rigtig fint hernede.
I dag har vi vaeret tilbage paa markedet og hente et ordentlig laes souvenirs, og klokken to tog vi saa ud til stadion til baseball (eller beisball, som den forspanskede version hedder). Rob kom ogsaa, og da han kom ind paa stadion, blev han spurgt af billetgutten, om han ledte efter sine venner. "De sidder lige derovre". Der bliver virkelig lagt maerke til os hernede, og vi var sikkert de eneste fire hvide paa stadion, bortset fra et par af spillerne. Meget sjovt. Stemningen doede desvaerre lidt, da Masayas reservepitcher sent i kampen foraerede gaesterne fra Chinandega sejren paa kun fire bolde. Indtil da havde Masaya ellers siddet paa det hele, men lige lidt hjalp det altsaa. Alligevel ogsaa en speciel oplevelse.
Siden har vi spist med Rob i Parque Central, og vi naaede ogsaa lige at hilse paa Heather igen paa hotellet, inden vi gik paa internet-cafe. Baade Rob og Heather bliver i Masaya og ser paa flere traditionelle danse imorgen, men vi tager tilbage til fodboldskolen saa tidlig som muligt.
Naeste uge staar den paa undervisning hele ugen, hvorefter vores tremandshold efter planerne igen tager paa tur, denne gang til den skoenne natur paa Isla Ometepe. Det er rigtig fedt at vaere afsted sammen med Soeren og Christine, da jeg saa ogsaa har muligheden for at opleve lidt af den sydlandske stemning efter moerkets frembrud. De er fra Middelfart og kender i oevrigt Kresten. Selvfoelgelig goer de det. Det er godt nok en lille verden!
lørdag den 20. oktober 2007
Opdatering fra León
Saa er der lige en lille opdatering fra León.
Der har regnet heftigt hele dagen indtil for en time siden (lokal tid nu er 16). Jeg har lige siddet og faaet en kop god, oekologisk kaffe. Samme sted kan man faa morgenmad med aeg, bacon, broed, pandekager og den slags, saa det skal jeg vist have imorgen, inden jeg tager herfra :-).
I formiddags gik jeg paa museumsjagt igen, men klokken var ikke mere end halv ni, foer det oesede ned. Jeg forsoegte at vente regnen vaek, men den gik ikke, og de fleste af de museer, jeg havde kik paa, havde alligevel ikke aaben om loerdagen, saa jeg blev egentlig bare temmelig vaad til ingen nytte. Jeg fik dog lige brugt en time paa "Museo y archivo Rubén Dario", som er til minde om en poet og digter, deres stoerste verdensnavn hernede.
Jeg fik gourmet frokost paa et lille sted til ca. 30 kroner. Virkelig laekkert. Jeg gik tilbage til hotellet for at toerre mit toej lidt, og saa var der Everton - Liverpool paa Fox Sports :-).
I gaar var jeg som naevnt paa kunstmuseum. Jeg gav mig god tid, for det saa ikke saa stort ud, og jeg ville gerne bruge en times tid der, men det var meget stoerre inde bagved, end jeg havde regnet med, saa jeg naaede faktisk ikke at se det hele, foer de lukkede.
Naa, nu styrter det ned igen, saa jeg bliver nok her i naerheden og spiser, inden jeg gaar tilbage til hotellet, og saa haaber jeg paa, at jeg kan komme nogenlunde tidligt herfra imorgen.
Forresten: Hvis man skal have fat i mig ved noedstilfaelde, er nummeret til Brians mobiltelefon 667-3775 og landekoden til Nica er 505. Saa har han sikkert styr paa, hvor jeg er henne. Det er dog temmelig dyrt, saa det er som sagt kun, hvis det er meget vigtigt.
Jeg har hoert, at efteraaret hjemme er koeligt men rart, saa I maa hygge jer derhjemme.
Hasta semana proxima.
Anders
Der har regnet heftigt hele dagen indtil for en time siden (lokal tid nu er 16). Jeg har lige siddet og faaet en kop god, oekologisk kaffe. Samme sted kan man faa morgenmad med aeg, bacon, broed, pandekager og den slags, saa det skal jeg vist have imorgen, inden jeg tager herfra :-).
I formiddags gik jeg paa museumsjagt igen, men klokken var ikke mere end halv ni, foer det oesede ned. Jeg forsoegte at vente regnen vaek, men den gik ikke, og de fleste af de museer, jeg havde kik paa, havde alligevel ikke aaben om loerdagen, saa jeg blev egentlig bare temmelig vaad til ingen nytte. Jeg fik dog lige brugt en time paa "Museo y archivo Rubén Dario", som er til minde om en poet og digter, deres stoerste verdensnavn hernede.
Jeg fik gourmet frokost paa et lille sted til ca. 30 kroner. Virkelig laekkert. Jeg gik tilbage til hotellet for at toerre mit toej lidt, og saa var der Everton - Liverpool paa Fox Sports :-).
I gaar var jeg som naevnt paa kunstmuseum. Jeg gav mig god tid, for det saa ikke saa stort ud, og jeg ville gerne bruge en times tid der, men det var meget stoerre inde bagved, end jeg havde regnet med, saa jeg naaede faktisk ikke at se det hele, foer de lukkede.
Naa, nu styrter det ned igen, saa jeg bliver nok her i naerheden og spiser, inden jeg gaar tilbage til hotellet, og saa haaber jeg paa, at jeg kan komme nogenlunde tidligt herfra imorgen.
Forresten: Hvis man skal have fat i mig ved noedstilfaelde, er nummeret til Brians mobiltelefon 667-3775 og landekoden til Nica er 505. Saa har han sikkert styr paa, hvor jeg er henne. Det er dog temmelig dyrt, saa det er som sagt kun, hvis det er meget vigtigt.
Jeg har hoert, at efteraaret hjemme er koeligt men rart, saa I maa hygge jer derhjemme.
Hasta semana proxima.
Anders
fredag den 19. oktober 2007
Leonese tradiciones
Saa er jeg i León i det nordvestlige hjoerne af Nicaragua. Jeg kom hertil i gaar, men mere om det om lidt.
Sidst jeg skrev var i Jinotepe, vidst nok i loerdags. Da vi kom tilbage til skolen, tog jeg et spil matador paa spansk med Soeren og Christine. Det er godt nok laenge siden, jeg har spillet det sidst. Med lidt hjaelp fra ordbogen, forstod vi vidst det meste.
Soendag lavede jeg ikke saa meget. Jeg sad ude under et halvtag og laeste det meste af dagen.
Mandag var jeg igen et smut i Jinotepe sammen med Brian og Tina om formiddagen for at printe lidt af Tjalfes noter om kompostering + min "billet" hjem. Hjemturen bliver over Miami og Madrid, og den blev vidst lidt dyr, fordi der ikke er laengere til. Havde jeg bestilt den en uge tidligere, havde jeg sparet 1.500 kroner men pyt med det.
Her i ugen har jeg haft undervisning med Blass om eftermiddagen, fordi han og Meyling underviser Soeren og Christine om formiddagen. Det passer mig saadan set udmaerket, for saa kan jeg lave lektier om formiddagen, og saa gaar det meste af dagen faktisk med spansk. Det virker som om, regnen allerede er begyndt at tage af igen, men det er naesten for godt til at vaere sandt. Der har nu vaeret flere dage, hvor solen har skinnet i nogle timer.
Som jeg naevnte sidst, var det min plan at tage et smut til León, for museer og kirker egner sig godt til regn. Efter at have boerstet endnu en skorpion af min rygsaek (dumme kravl!), koerte jeg med Brian og Tina ind til Jinotepe torsdag morgen, tog en lille omvej med bussen til Managua gennem La Concelación, hvor der var utroligt flot, og saa bussen fra Managua de sidste 100 km nordpaa til León. Det er en rigtig universitetsby fyldt med studerende i alle aldre, og der er kirker overalt. Det er ogsaa et af de varmeste omraader i Nicaragua... Hurra for aircondition i bussen :-)
Jeg ankom altsaa i gaar ved 13:30-tiden. Mit valg af hotel saa ud til at vaere lukket, saa jeg gik hen til en lille park og fik mig en hamburger til 6,50 kr. Klokken 14 burde siestaen vaere overstaaet, saa jeg gik tilbage til hotellet, hvor der godt nok var aabent, ogsaa for en halv time siden. De har aabenbart bare altid tremmer for over det hele... Vaertinden guidede mig videre til et hotel i naerheden, da der var fuldt optaget. Paa det andet hotel kunne de kun spansk, saa her maatte jeg rulle mig ud og bruge det laerte til noget :-). Jeg fik et lille enkeltvaerelse med eget bad, fjernsyn og ventilator men desvaerre kun koldt vand i bruseren (snoeft). Saa gik jeg paa kirkejagt og var forbi fem af de stoerste kirker i byen, inden jeg spiste tidlig aftensmad paa et lille italiensk/libanesisk sted. Det var helt maerkeligt at sidde og spise alene, efter at have vaeret vandt til selskab paa fodboldskolen. Herefter gik jeg tilbage til hotellet, saa jeg var der ca. kvart i seks, for jeg bryder mig ikke saa meget om at gaa alene rundt, naar moerket er faldet paa. Lidt fjernsyn, et bad og lidt laesning, og saa var det sengetid torsdag aften.
Tidligt op i morges, morgenmad paa hotellet (med i prisen), og saa igen paa tur rundt i byen. Jeg er virkelig blevet glad for den Lonely Planet, jeg fik af Claus derhjemme. I dag har jeg foreloebig kigget paa endnu en kirke, besoegt "Museo de heroes y legendas" og vaeret i katedralen i midten af byen. Sikke en kaempe bygning! Efter at have kigget mig omkring indenfor, fik jeg spurgt, om det kunne lade sig goere at komme paa taget (Lonely Planet igen), og det kunne det for ca. 15 kroner. Sikke en udsigt! Desvaerre var der overskyet, saa jeg kunne ikke se de mange vulkaner i omraadet, men der var en fabelagtig udsigt over hele byen. Jeg gik fejl af guiden foerst, men hun kom op med et nyt hold, og saa luskede jeg med dem rundt. Hun sagde, at det tog 103 aar! at bygge katedralen, som er den stoerste i Centralamerika og vidst nok i hele Latinamerika. Min frokost fik jeg paa en baenk i Parque Central udenfor (lokal mos, pommes frites, et aeble og en ispind), for den formidable sum af en rund tier regnet i dansk valuta (aeblet kostede naesten halvdelen :-) ). Nu er siestaen saa ved at vaere overstaaet, og jeg skal en tur paa kunstmusem. Afhaengig af vejret imorgen tager jeg enten ud til det naerliggende naturreservat Isla Juan Venudo ved Las Pinetas, eller ogsaa mangler jeg stadig et par museer her i byen. Jeg regner med at tage tilbage til skolen paa soendag.
Jeg har aftalt med Soeren og Christine, at vi kan foelges ad ud til Isla de Ometepe i Lago Nicaragua. Der er to vulkaner, og vi skal i hvert fald op ad den ene af dem. Vi vil dog gerne vente, til vejret er lidt bedre, saa vi ogsaa kan bruge udsigten til noget.
Jeg har ogsaa gaaet og kigget lidt paa souvenirs, for jeg vil jo gerne have et par gaver med hjem, men jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal koebe. Jeg er nok noedt til at koebe en taske eller en kuffert ekstra, for at kunne slaebe noget hjem :-).
Det var alt for nu. Resten af León kommer maaske paa soendag fra Jinotepe, afhaengig af hvornaar jeg kommer herfra.
Hasta la vista.
Anders
Sidst jeg skrev var i Jinotepe, vidst nok i loerdags. Da vi kom tilbage til skolen, tog jeg et spil matador paa spansk med Soeren og Christine. Det er godt nok laenge siden, jeg har spillet det sidst. Med lidt hjaelp fra ordbogen, forstod vi vidst det meste.
Soendag lavede jeg ikke saa meget. Jeg sad ude under et halvtag og laeste det meste af dagen.
Mandag var jeg igen et smut i Jinotepe sammen med Brian og Tina om formiddagen for at printe lidt af Tjalfes noter om kompostering + min "billet" hjem. Hjemturen bliver over Miami og Madrid, og den blev vidst lidt dyr, fordi der ikke er laengere til. Havde jeg bestilt den en uge tidligere, havde jeg sparet 1.500 kroner men pyt med det.
Her i ugen har jeg haft undervisning med Blass om eftermiddagen, fordi han og Meyling underviser Soeren og Christine om formiddagen. Det passer mig saadan set udmaerket, for saa kan jeg lave lektier om formiddagen, og saa gaar det meste af dagen faktisk med spansk. Det virker som om, regnen allerede er begyndt at tage af igen, men det er naesten for godt til at vaere sandt. Der har nu vaeret flere dage, hvor solen har skinnet i nogle timer.
Som jeg naevnte sidst, var det min plan at tage et smut til León, for museer og kirker egner sig godt til regn. Efter at have boerstet endnu en skorpion af min rygsaek (dumme kravl!), koerte jeg med Brian og Tina ind til Jinotepe torsdag morgen, tog en lille omvej med bussen til Managua gennem La Concelación, hvor der var utroligt flot, og saa bussen fra Managua de sidste 100 km nordpaa til León. Det er en rigtig universitetsby fyldt med studerende i alle aldre, og der er kirker overalt. Det er ogsaa et af de varmeste omraader i Nicaragua... Hurra for aircondition i bussen :-)
Jeg ankom altsaa i gaar ved 13:30-tiden. Mit valg af hotel saa ud til at vaere lukket, saa jeg gik hen til en lille park og fik mig en hamburger til 6,50 kr. Klokken 14 burde siestaen vaere overstaaet, saa jeg gik tilbage til hotellet, hvor der godt nok var aabent, ogsaa for en halv time siden. De har aabenbart bare altid tremmer for over det hele... Vaertinden guidede mig videre til et hotel i naerheden, da der var fuldt optaget. Paa det andet hotel kunne de kun spansk, saa her maatte jeg rulle mig ud og bruge det laerte til noget :-). Jeg fik et lille enkeltvaerelse med eget bad, fjernsyn og ventilator men desvaerre kun koldt vand i bruseren (snoeft). Saa gik jeg paa kirkejagt og var forbi fem af de stoerste kirker i byen, inden jeg spiste tidlig aftensmad paa et lille italiensk/libanesisk sted. Det var helt maerkeligt at sidde og spise alene, efter at have vaeret vandt til selskab paa fodboldskolen. Herefter gik jeg tilbage til hotellet, saa jeg var der ca. kvart i seks, for jeg bryder mig ikke saa meget om at gaa alene rundt, naar moerket er faldet paa. Lidt fjernsyn, et bad og lidt laesning, og saa var det sengetid torsdag aften.
Tidligt op i morges, morgenmad paa hotellet (med i prisen), og saa igen paa tur rundt i byen. Jeg er virkelig blevet glad for den Lonely Planet, jeg fik af Claus derhjemme. I dag har jeg foreloebig kigget paa endnu en kirke, besoegt "Museo de heroes y legendas" og vaeret i katedralen i midten af byen. Sikke en kaempe bygning! Efter at have kigget mig omkring indenfor, fik jeg spurgt, om det kunne lade sig goere at komme paa taget (Lonely Planet igen), og det kunne det for ca. 15 kroner. Sikke en udsigt! Desvaerre var der overskyet, saa jeg kunne ikke se de mange vulkaner i omraadet, men der var en fabelagtig udsigt over hele byen. Jeg gik fejl af guiden foerst, men hun kom op med et nyt hold, og saa luskede jeg med dem rundt. Hun sagde, at det tog 103 aar! at bygge katedralen, som er den stoerste i Centralamerika og vidst nok i hele Latinamerika. Min frokost fik jeg paa en baenk i Parque Central udenfor (lokal mos, pommes frites, et aeble og en ispind), for den formidable sum af en rund tier regnet i dansk valuta (aeblet kostede naesten halvdelen :-) ). Nu er siestaen saa ved at vaere overstaaet, og jeg skal en tur paa kunstmusem. Afhaengig af vejret imorgen tager jeg enten ud til det naerliggende naturreservat Isla Juan Venudo ved Las Pinetas, eller ogsaa mangler jeg stadig et par museer her i byen. Jeg regner med at tage tilbage til skolen paa soendag.
Jeg har aftalt med Soeren og Christine, at vi kan foelges ad ud til Isla de Ometepe i Lago Nicaragua. Der er to vulkaner, og vi skal i hvert fald op ad den ene af dem. Vi vil dog gerne vente, til vejret er lidt bedre, saa vi ogsaa kan bruge udsigten til noget.
Jeg har ogsaa gaaet og kigget lidt paa souvenirs, for jeg vil jo gerne have et par gaver med hjem, men jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal koebe. Jeg er nok noedt til at koebe en taske eller en kuffert ekstra, for at kunne slaebe noget hjem :-).
Det var alt for nu. Resten af León kommer maaske paa soendag fra Jinotepe, afhaengig af hvornaar jeg kommer herfra.
Hasta la vista.
Anders
lørdag den 13. oktober 2007
Loerdag igen.
Saa er der gaaet endnu en uge i junglen, og jeg er igen taget til Jinotepe. Denne gang sammen med Soeren og Christina, som kom her torsdag aften.
Hvad er der saa sket siden sidst?
I soendags var jeg jo med Blass og Meyling i Masaya til "Fiesta de San Jeronimo". Vi kom tidligt derind, og der var naermest torvestemning i byen. Vi var henne og se en kirken dedikeret til San Jeronimo, hvor de religioese kunne koebe stearinlys og faa velsignet deres ting. Derefter koerte vi et sted ud i byen og parkerede (vi havde laant Brians Mazda), og saa ventede vi ellers paa optoget til aere for deres lokale helgen. Blass fortalte mig, at der ikke var en planlagt rute, det tog folk bare rundt i byen, efterhaanden som de kom frem. Pludselig kom optoget saa vaeltende. Det var lidt som karneval i Aalborg med musiktrommer og dansende fulde folk, de var bare ikke klaedt ud. Midt i optoget kom saa en dynge unge maend med en stor kasse paa skuldrene med San Jeronimo paa toppen. De satte ham ned ca. hver 100 meter, og saa kunne man ellers faa velsignet toerklaeder, boern eller hvad man nu ellers havde med. Der var fyldt med saelgere af alt muligt, og der blev skudt fyrvaerkeri af over det hele. Meget festligt. Da optoget var passeret koerte vi ud, hver der var udsigt til Laguna de Masaya og den naerliggende Volcan Mombacho. Og saa begyndte det ellers at regne for alvor! Det var umuligt at se gaderne, saa vi koerte naermest bare i floder. Vi koerte ud til Blass og Meylings familier, som bor ca. 10 km fra Masaya. Der fik vi saa sen frokost. Familierne er ikke fattige som saadan; de tilhoerer vel naermest middelklassen i Nicaragua, men alligevel er det bare cement- og blikskure, de bor i. Meget maerkeligt. Klokken halv tre var det holdt op med at regne igen, og saa koerte vi tilbage til skolen. Meget begivenhedsrig dag.
Mandag og tirsdag skete der saadan set ikke saa meget. Af en eller anden grund var jeg temmelig traet, saa jeg sov et par timer hver eftermiddag. Mandag aften, da jeg skulle boerste taender, var der ligesom lidt graes i bunden af haandvasken, saa jeg taendte vandet for at skylle det vaek. Det kunne skorpionen (som det var, smaa 10 centimeter) ikke rigtigt li' saa den kravlede lidt til siden, saa jeg kunne komme til :-). Jeg kaldte paa Blass som kom og skar halen af den. Man kigger lige en ekstra gang i sine sko et par dage efter :-).
Onsdag snakkede jeg med Brian om landskampen mod Spanien, og han var i Jinotepe for at undersoege, om den evt. blev sendt paa ESPN. Det goer Spaniens kampe engang imellem hernede. Der var desvaerre ingen bonus, saa ingen landskamp til os her i eftermiddag.
Torsdag skete der heller ikke noget usaedvanligt, udover at Soeren og Christina kom sent om aftenen. Jeg hilste paa dem foerste gang i gaar, og de virker vaeldigt flinke. Det er rart nok, at der ogsaa er andre danskere her. Om et par uger kommer der vist nok endnu en. Fredag eftermiddag hjalp jeg Brian med at plante et vaeld af planter. Han er helt tosset med havearbejde. Vi gravede med haenderne i det bare mudder i oesene regnvejr, og det var faktisk meget hyggeligt. Man foelte sig naesten som barn igen :-).
I det hele taget har der regnet rigtig meget siden sidste fredag. Slutningen paa regntiden er virkelig kommet, og alt er bare mudder. Vores vagtmand Don Pedro siger, at det kun vil vare en uge til, men det er svaert at sige. I vaerste fald kan det blive ved et stykke ind i november. Vi krydser fingre...
I dag er jeg saa taget med Soeren og Christina til Jinotepe, saa de kan faa vekslet lidt penge, proeve busserne og se sig lidt omkring. Jeg kan efterhaanden begaa mig rimeligt paa (gebrokkent) spansk, saa laenge de ikke snakker alt for hurtigt. Det er virkelig gaaet staerkt med den intensive undervisning.
I naeste uge skal jeg vist til at have undervisning om eftermiddagen i stedet, saa Soeren og Christina kan faa formiddagen. Soeren har haft spansk i to aar paa gymnasiet, saa han kan nogen ord og kommer sikkert hurtigt efter det. Jeg har ogsaa snakket med Brian om, at jeg har et par ideer til, hvordan han kan faa lavet en god kompostering, saa endelig kan jeg bruge mit fag til en smule. Det kniber det ellers med, saa jeg har bestilt en billet hjem igen. Jeg flyver herfra den 23. november og lander i Koebenhavn dagen efter.
Indtil da kigger jeg mig lidt omkring i Nicaragua. Jeg regner med at tage en tur op til Leon her i slutningen af naeste uge. Det skulle vaere byen med fleste kirker og museer hernede, saa det egner sig fint til regnvejr.
I oevrigt vil jeg gerne sige tak til dem, som har sendt mail til mig her. Selv om man ikke har noget saerligt at fortaelle, er det rigtig rart lige at hoere lidt hjemmefra. Ogsaa kommentarerne her i bloggen saetter jeg pris paa.
Det var saa endnu en uge. Naeste indlaeg bliver sikkert fra Leon hen mod slutningen af ugen. Hav det godt derhjemme.
Hilsen Anders
Hvad er der saa sket siden sidst?
I soendags var jeg jo med Blass og Meyling i Masaya til "Fiesta de San Jeronimo". Vi kom tidligt derind, og der var naermest torvestemning i byen. Vi var henne og se en kirken dedikeret til San Jeronimo, hvor de religioese kunne koebe stearinlys og faa velsignet deres ting. Derefter koerte vi et sted ud i byen og parkerede (vi havde laant Brians Mazda), og saa ventede vi ellers paa optoget til aere for deres lokale helgen. Blass fortalte mig, at der ikke var en planlagt rute, det tog folk bare rundt i byen, efterhaanden som de kom frem. Pludselig kom optoget saa vaeltende. Det var lidt som karneval i Aalborg med musiktrommer og dansende fulde folk, de var bare ikke klaedt ud. Midt i optoget kom saa en dynge unge maend med en stor kasse paa skuldrene med San Jeronimo paa toppen. De satte ham ned ca. hver 100 meter, og saa kunne man ellers faa velsignet toerklaeder, boern eller hvad man nu ellers havde med. Der var fyldt med saelgere af alt muligt, og der blev skudt fyrvaerkeri af over det hele. Meget festligt. Da optoget var passeret koerte vi ud, hver der var udsigt til Laguna de Masaya og den naerliggende Volcan Mombacho. Og saa begyndte det ellers at regne for alvor! Det var umuligt at se gaderne, saa vi koerte naermest bare i floder. Vi koerte ud til Blass og Meylings familier, som bor ca. 10 km fra Masaya. Der fik vi saa sen frokost. Familierne er ikke fattige som saadan; de tilhoerer vel naermest middelklassen i Nicaragua, men alligevel er det bare cement- og blikskure, de bor i. Meget maerkeligt. Klokken halv tre var det holdt op med at regne igen, og saa koerte vi tilbage til skolen. Meget begivenhedsrig dag.
Mandag og tirsdag skete der saadan set ikke saa meget. Af en eller anden grund var jeg temmelig traet, saa jeg sov et par timer hver eftermiddag. Mandag aften, da jeg skulle boerste taender, var der ligesom lidt graes i bunden af haandvasken, saa jeg taendte vandet for at skylle det vaek. Det kunne skorpionen (som det var, smaa 10 centimeter) ikke rigtigt li' saa den kravlede lidt til siden, saa jeg kunne komme til :-). Jeg kaldte paa Blass som kom og skar halen af den. Man kigger lige en ekstra gang i sine sko et par dage efter :-).
Onsdag snakkede jeg med Brian om landskampen mod Spanien, og han var i Jinotepe for at undersoege, om den evt. blev sendt paa ESPN. Det goer Spaniens kampe engang imellem hernede. Der var desvaerre ingen bonus, saa ingen landskamp til os her i eftermiddag.
Torsdag skete der heller ikke noget usaedvanligt, udover at Soeren og Christina kom sent om aftenen. Jeg hilste paa dem foerste gang i gaar, og de virker vaeldigt flinke. Det er rart nok, at der ogsaa er andre danskere her. Om et par uger kommer der vist nok endnu en. Fredag eftermiddag hjalp jeg Brian med at plante et vaeld af planter. Han er helt tosset med havearbejde. Vi gravede med haenderne i det bare mudder i oesene regnvejr, og det var faktisk meget hyggeligt. Man foelte sig naesten som barn igen :-).
I det hele taget har der regnet rigtig meget siden sidste fredag. Slutningen paa regntiden er virkelig kommet, og alt er bare mudder. Vores vagtmand Don Pedro siger, at det kun vil vare en uge til, men det er svaert at sige. I vaerste fald kan det blive ved et stykke ind i november. Vi krydser fingre...
I dag er jeg saa taget med Soeren og Christina til Jinotepe, saa de kan faa vekslet lidt penge, proeve busserne og se sig lidt omkring. Jeg kan efterhaanden begaa mig rimeligt paa (gebrokkent) spansk, saa laenge de ikke snakker alt for hurtigt. Det er virkelig gaaet staerkt med den intensive undervisning.
I naeste uge skal jeg vist til at have undervisning om eftermiddagen i stedet, saa Soeren og Christina kan faa formiddagen. Soeren har haft spansk i to aar paa gymnasiet, saa han kan nogen ord og kommer sikkert hurtigt efter det. Jeg har ogsaa snakket med Brian om, at jeg har et par ideer til, hvordan han kan faa lavet en god kompostering, saa endelig kan jeg bruge mit fag til en smule. Det kniber det ellers med, saa jeg har bestilt en billet hjem igen. Jeg flyver herfra den 23. november og lander i Koebenhavn dagen efter.
Indtil da kigger jeg mig lidt omkring i Nicaragua. Jeg regner med at tage en tur op til Leon her i slutningen af naeste uge. Det skulle vaere byen med fleste kirker og museer hernede, saa det egner sig fint til regnvejr.
I oevrigt vil jeg gerne sige tak til dem, som har sendt mail til mig her. Selv om man ikke har noget saerligt at fortaelle, er det rigtig rart lige at hoere lidt hjemmefra. Ogsaa kommentarerne her i bloggen saetter jeg pris paa.
Det var saa endnu en uge. Naeste indlaeg bliver sikkert fra Leon hen mod slutningen af ugen. Hav det godt derhjemme.
Hilsen Anders
lørdag den 6. oktober 2007
Uge 2
En kedelig titel til indlaegget, men nu er der gaaet endnu en uge i Nicaragua.
Hvad har jeg saa lavet siden i soendags?
Efter spanskundervisningen mandag, hjalp jeg de lokalt ansatte arbejdere med at grave ud til vaegge til et nyt hoensehus. Brian har fire gutter fast ansat til at tage sig af det fysiske arbejde Mario, Benjamin, Alonso og Milton arbejder alle hverdage 7-12 og 13-17 plus loerdag 7-12 for 600 cordobas om ugen. Det svarer til ca. 180 Dkr... Det er ikke saa nemt at grave hernede, for jorden er meget leret, saa man maa bruge en hakke, foer jorden kan skovles vaek. Det var nu alligevel ikke saa haardt, som jeg havde regnet med, men jeg havde aabenbart faaet lidt rigeligt sol, for jeg fik det skidt om aftenen og sov ikke saerligt godt.
Tirsdag var jeg saa meget traet, saa der sov jeg det meste af eftermiddagen. Da jeg stod op, var der pludselig palmer ude foran huset. Dem havde Brian og Tina hentet, mens jeg sov.
Mine badetoefler gik i stykker i soendags (det var militaerets udleverede, saa pyt), saa onsdag morgen tog jeg med Brian og Tina i Mazdaen til hovedstaden Managua for at koebe nye. Brian og Tina havde andre aerinder, saa jeg blev sat i en taxi til Interplaza, som er et indkoebscenter fyldt med skobutikker. Paa mit gebrokne spansk fik jeg forklaret, hvad jeg ville, og kom derfra med et par nye sandaler. Jeg havde aftalt med Blass, at undervisningen var udsat til loerdag, saa jeg havde lidt tid i Managua. Jeg tog en taxi til et stoerre indkoebscenter Metrocentro, hvor jeg fik en kage og en kop kaffe, gik lidt rundt og kiggede i butikkerne, fik frokost og gik ind og saa en film, som viste sig at vaere paa spansk.. Jeg forstod vist nok det meste :-). Saa med en taxi ud til stationen for minibusser, ind i en bus mod Jinotepe, og saa naaede jeg lige den sidste bus mod La Conquista klokken halv seks. Klokken seks er der buldermoerkt hernede, og jeg maatte gaa det sidste stykke uden at kunne se ret meget. Paa skolen var de ved at spise, da jeg kom, og Tina var lige ved at vaere lidt bekymret for, om jeg nu ogsaa var godt paa vej. De havde hentet de to sidste palmer, som saa kunne saettes op dagen efter. Puh, en begivenhedsrig dag :-)
Torsdag tog Brian og Tina paa udflugt, og de kommer foerst hjem her i aften loerdag. Jeg kunne se paa min dynge vasketoej, at der snart skulle goeres noget ved det, saa efter spansk spurgte jeg Meyling, om hun ville vise mig, hvordan hun vasker toej. Tre stive timer tog det mig at vaske fire t-shirts, to par shorts, et haandklaede, et par stroemper og otte par boxershorts. Saa kunne haenderne ikke klare mere. Noej det er haardt for de smaa naller. Jeg klager aldrig over, at min vaskemaskine staar i kaelderen igen :-). Det var ikke elegant, og det gik ikke staerkt, men vandet blev da snavset, og toejet blev vel en smule renere :-).
Fredag skulle jeg igen hjaelpe arbejderne efter spansk. Det har faktisk vaeret temmelig toert hernede naesten siden jeg kom, men fredag blev der saa taget revance. Det startede med at regne til middag, og saa fortsatte det ellers 18 timer i streg. Det kunne ikke nytte saa meget at arbejde udendoers, for hernede er det jo ikke en let stoevregn, naar der kommer vand... Der var pludselig ikke saa meget at lave, saa jeg slappede lidt af i stedet, lavede mine lektier og laeste saa lidt i en bog.
I dag loerdag har jeg saa haft den manglende spanskundervisning fra i onsdag, og saa er jeg ellers taget her til Jinotepe. I aften kommer Brian og Tina igen og imorgen tager Blass og Meyling mig med til en slags festival i Masaya i naerheden af Granada. De synes, at jeg skal have noget nicaraguansk kultur sammen med spanskundervisningen. Det er en traditionel fejring af Sankt Jeronimo (eller noget i den retning), den varer tre uger og startede i soendags. Blass siger, at der vil vaere optog, tyreridning og en slags tivoli for boernene, samt diskoteker for de unge. Man kan vel sige, at det er en slags festival eller karneval, bortset fra at der vist nok ikke er nogen, som er klaedt ud. Det bliver spaendende.
I naeste uge skal jeg muligvis vaere med til at bygge en lille bro i beton, og Brian har snakket om, at han gerne vil have noget effektiv kompostering igang. De har jo baade goedning fra hoens og faar samt en masse koekkenaffald, saa det burde kunne lade sig goere at lave noget fornuftigt. Tjalfe ville vaere stolt :-).
Regntiden er snart slut hernede, og ifoelge Brian sker det med 2-3 uger, hvor der regner uafbrudt. Fedt. Saa bliver der brug for boegerne. Det er meningen, at der skal komme to ekstra studerende paa onsdag, saa det er ogsaa lidt spaendende. Jeg kan godt engang imellem foele mig lidt alene hernede.
Det var denne uge. Hav det godt derhjemme.
Anders
Hvad har jeg saa lavet siden i soendags?
Efter spanskundervisningen mandag, hjalp jeg de lokalt ansatte arbejdere med at grave ud til vaegge til et nyt hoensehus. Brian har fire gutter fast ansat til at tage sig af det fysiske arbejde Mario, Benjamin, Alonso og Milton arbejder alle hverdage 7-12 og 13-17 plus loerdag 7-12 for 600 cordobas om ugen. Det svarer til ca. 180 Dkr... Det er ikke saa nemt at grave hernede, for jorden er meget leret, saa man maa bruge en hakke, foer jorden kan skovles vaek. Det var nu alligevel ikke saa haardt, som jeg havde regnet med, men jeg havde aabenbart faaet lidt rigeligt sol, for jeg fik det skidt om aftenen og sov ikke saerligt godt.
Tirsdag var jeg saa meget traet, saa der sov jeg det meste af eftermiddagen. Da jeg stod op, var der pludselig palmer ude foran huset. Dem havde Brian og Tina hentet, mens jeg sov.
Mine badetoefler gik i stykker i soendags (det var militaerets udleverede, saa pyt), saa onsdag morgen tog jeg med Brian og Tina i Mazdaen til hovedstaden Managua for at koebe nye. Brian og Tina havde andre aerinder, saa jeg blev sat i en taxi til Interplaza, som er et indkoebscenter fyldt med skobutikker. Paa mit gebrokne spansk fik jeg forklaret, hvad jeg ville, og kom derfra med et par nye sandaler. Jeg havde aftalt med Blass, at undervisningen var udsat til loerdag, saa jeg havde lidt tid i Managua. Jeg tog en taxi til et stoerre indkoebscenter Metrocentro, hvor jeg fik en kage og en kop kaffe, gik lidt rundt og kiggede i butikkerne, fik frokost og gik ind og saa en film, som viste sig at vaere paa spansk.. Jeg forstod vist nok det meste :-). Saa med en taxi ud til stationen for minibusser, ind i en bus mod Jinotepe, og saa naaede jeg lige den sidste bus mod La Conquista klokken halv seks. Klokken seks er der buldermoerkt hernede, og jeg maatte gaa det sidste stykke uden at kunne se ret meget. Paa skolen var de ved at spise, da jeg kom, og Tina var lige ved at vaere lidt bekymret for, om jeg nu ogsaa var godt paa vej. De havde hentet de to sidste palmer, som saa kunne saettes op dagen efter. Puh, en begivenhedsrig dag :-)
Torsdag tog Brian og Tina paa udflugt, og de kommer foerst hjem her i aften loerdag. Jeg kunne se paa min dynge vasketoej, at der snart skulle goeres noget ved det, saa efter spansk spurgte jeg Meyling, om hun ville vise mig, hvordan hun vasker toej. Tre stive timer tog det mig at vaske fire t-shirts, to par shorts, et haandklaede, et par stroemper og otte par boxershorts. Saa kunne haenderne ikke klare mere. Noej det er haardt for de smaa naller. Jeg klager aldrig over, at min vaskemaskine staar i kaelderen igen :-). Det var ikke elegant, og det gik ikke staerkt, men vandet blev da snavset, og toejet blev vel en smule renere :-).
Fredag skulle jeg igen hjaelpe arbejderne efter spansk. Det har faktisk vaeret temmelig toert hernede naesten siden jeg kom, men fredag blev der saa taget revance. Det startede med at regne til middag, og saa fortsatte det ellers 18 timer i streg. Det kunne ikke nytte saa meget at arbejde udendoers, for hernede er det jo ikke en let stoevregn, naar der kommer vand... Der var pludselig ikke saa meget at lave, saa jeg slappede lidt af i stedet, lavede mine lektier og laeste saa lidt i en bog.
I dag loerdag har jeg saa haft den manglende spanskundervisning fra i onsdag, og saa er jeg ellers taget her til Jinotepe. I aften kommer Brian og Tina igen og imorgen tager Blass og Meyling mig med til en slags festival i Masaya i naerheden af Granada. De synes, at jeg skal have noget nicaraguansk kultur sammen med spanskundervisningen. Det er en traditionel fejring af Sankt Jeronimo (eller noget i den retning), den varer tre uger og startede i soendags. Blass siger, at der vil vaere optog, tyreridning og en slags tivoli for boernene, samt diskoteker for de unge. Man kan vel sige, at det er en slags festival eller karneval, bortset fra at der vist nok ikke er nogen, som er klaedt ud. Det bliver spaendende.
I naeste uge skal jeg muligvis vaere med til at bygge en lille bro i beton, og Brian har snakket om, at han gerne vil have noget effektiv kompostering igang. De har jo baade goedning fra hoens og faar samt en masse koekkenaffald, saa det burde kunne lade sig goere at lave noget fornuftigt. Tjalfe ville vaere stolt :-).
Regntiden er snart slut hernede, og ifoelge Brian sker det med 2-3 uger, hvor der regner uafbrudt. Fedt. Saa bliver der brug for boegerne. Det er meningen, at der skal komme to ekstra studerende paa onsdag, saa det er ogsaa lidt spaendende. Jeg kan godt engang imellem foele mig lidt alene hernede.
Det var denne uge. Hav det godt derhjemme.
Anders
Abonner på:
Opslag (Atom)