søndag den 30. september 2007

Uge 1

Saa er den foerste uge gaaet, siden jeg kom hertil. For foerste gang tog jeg selv bussen til Jinotepe. Vi havde mindst 8 mand paa taget, saa den var godt proppet...

Fra imorgen skal jeg til at hjaelpe med arbejdet paa skolen sammen med de lokale arbejdere. Vi skal have stoebt flere stier inden regntiden, og hoensehuset skal forstaerkes.

Sidst sprang jeg lidt let hen over dyrene hernede, saa dem vil jeg praesentere denne gang.

Skolen ejer ni faar og en vaedder, som gaar i en indhegning et lille stykke vaek fra bygningerne. Der er to haner og et utal af hoens og kyllinger, som foreloebig gaar frit omkring, som de har lyst. Naar hoensehuset bliver gjort i stand, skal de flytte ind der. Eneste andet husdyr er hunden Nicky, som er en stor hvalp paa ca. 8 maaneder. Han goer det lidt mindre kedeligt hernede, og han elsker at jagte hoensene, specielt hvis de faar sneget sig ind i koekkenet.

Jeg har endnu ikke set stoerre vilde dyr hernede, men der er masser af insekter og fugle. Fluer, vatsvaermere, forskellige stoerrelser myg, og kaempestore graeshopper er her nok af, dog mest efter moerkets frembrud. Naar der har regnet, er der ogsaa mange store froeer (dem er Tina bange for :-) ). Ildfluerne omtalte jeg kort sidste gang, og de er meget flotte. Det samme er de mange sommerfugle. Der kommer ogsaa engang imellem en flok smaa groenne papegoejer forbi, lidt a la dem man ser i zoo derhjemme. Flotte, men larmende. Endelig kom der en lille graa fugl hen til mig i gaar, mens jeg sad og laeste. Den svaermede rundt i luften, som en slags kolibri.

Jeg har set et par skorpioner, og Brian fortalte, at de jog et par stykker ud, da de gjorde mit rum klar, men det skulle efter sigende ikke vaere vaerre end at blive stukket af en bi for voksne mennesker. De kan dog godt vaere farlige for boernene og dyrene. Brian og Tina har en enkelt gang set en slange hernede, og nogen af dem er vist giftige, men de holder sig stort set vaek fra os. Det er tre aar siden, nogen i La Conquista sidst er blevet bidt.

Der er selvfoelgelig mange flere dyr her, og man kan hoere mange af dem, naar moerket falder paa. Der er f.eks. nogen froeer, som lyder ligesom en laserpistol fra Star Wars. Meget pudsigt.

Naa, jeg maa hellere komme med bussen mod La Conquista igen. Hvis man vil vaere heldig at fange mig paa messenger, vil det typisk vaere i tidsrummet 20-23 (om eftermiddagen hernede).

Til naeste gang
Anders.

Ingen kommentarer: