Saa er den foerste uge gaaet, siden jeg kom hertil. For foerste gang tog jeg selv bussen til Jinotepe. Vi havde mindst 8 mand paa taget, saa den var godt proppet...
Fra imorgen skal jeg til at hjaelpe med arbejdet paa skolen sammen med de lokale arbejdere. Vi skal have stoebt flere stier inden regntiden, og hoensehuset skal forstaerkes.
Sidst sprang jeg lidt let hen over dyrene hernede, saa dem vil jeg praesentere denne gang.
Skolen ejer ni faar og en vaedder, som gaar i en indhegning et lille stykke vaek fra bygningerne. Der er to haner og et utal af hoens og kyllinger, som foreloebig gaar frit omkring, som de har lyst. Naar hoensehuset bliver gjort i stand, skal de flytte ind der. Eneste andet husdyr er hunden Nicky, som er en stor hvalp paa ca. 8 maaneder. Han goer det lidt mindre kedeligt hernede, og han elsker at jagte hoensene, specielt hvis de faar sneget sig ind i koekkenet.
Jeg har endnu ikke set stoerre vilde dyr hernede, men der er masser af insekter og fugle. Fluer, vatsvaermere, forskellige stoerrelser myg, og kaempestore graeshopper er her nok af, dog mest efter moerkets frembrud. Naar der har regnet, er der ogsaa mange store froeer (dem er Tina bange for :-) ). Ildfluerne omtalte jeg kort sidste gang, og de er meget flotte. Det samme er de mange sommerfugle. Der kommer ogsaa engang imellem en flok smaa groenne papegoejer forbi, lidt a la dem man ser i zoo derhjemme. Flotte, men larmende. Endelig kom der en lille graa fugl hen til mig i gaar, mens jeg sad og laeste. Den svaermede rundt i luften, som en slags kolibri.
Jeg har set et par skorpioner, og Brian fortalte, at de jog et par stykker ud, da de gjorde mit rum klar, men det skulle efter sigende ikke vaere vaerre end at blive stukket af en bi for voksne mennesker. De kan dog godt vaere farlige for boernene og dyrene. Brian og Tina har en enkelt gang set en slange hernede, og nogen af dem er vist giftige, men de holder sig stort set vaek fra os. Det er tre aar siden, nogen i La Conquista sidst er blevet bidt.
Der er selvfoelgelig mange flere dyr her, og man kan hoere mange af dem, naar moerket falder paa. Der er f.eks. nogen froeer, som lyder ligesom en laserpistol fra Star Wars. Meget pudsigt.
Naa, jeg maa hellere komme med bussen mod La Conquista igen. Hvis man vil vaere heldig at fange mig paa messenger, vil det typisk vaere i tidsrummet 20-23 (om eftermiddagen hernede).
Til naeste gang
Anders.
søndag den 30. september 2007
torsdag den 27. september 2007
Torsdag
Jeg er koert med Brian og Tina i Mazdaen ind til Jinotepe igen. Det er en lille uge siden, jeg tog fra Danmark, og der begynder saa smaat at tegne sig en hverdag hernede:
Jeg staar op klokken 6-6:30. Omkring 6:45 er der morgenmad, som bestaar af havregryn, cornflakes, rosiner, sukker og maelk. Helt som derhjemme. Klokken 7:30 starter jeg med spansk sammen med Merlin. Klokken 10 er der pause, og saa faar vi lidt frugt, typisk vandmelon eller ananas (piña). 10:30-12:00 er der spansk igen, og til middag spiser vi saa suppe af forskellige groentsager sammen med broed, som Tina er rigtig god til at bage.
Resten af dagen kan jeg saadan set bruge, som jeg har lyst. Indtil videre har jeg brugt lidt tid paa at laese, brugt et par timer paa at lave lektier og ellers slappet lidt af. De tre kvarter fra 17:30 til 18:15, hvor solen gaar ned, sidder jeg hver dag paa min "veranda" og nyder solnedgangen, ildfluerne (mange og flotte) og de tiltagene nattelyde fra junglen. Det er den bedste tid paa dagen. Der er mange dyr her, men de maa vente til naeste gang.
Ca. halv syv er der aftensmad, som typisk er ris med en eller anden slags koed - ofte kylling - i tynd sovs samt salat af guleroedder, ananas, roedbede, kaal eller lignende. Til baade aftensmad og middagsmad drikker vi vand eller hjemmepresset juice af ananas, pithaya, citron, grape eller lignende.
Blas og Merlin skulle bestemme, fik vi ris og boenner morgen, middag og aften. De elsker det simpelthen hernede. Kogt hver for sig og stegt sammen bagefter, kaldes det "gallo pinto", og om noget maa det vaere deres nationalret. Brian og Tina er ikke saa meget for boenner, saa det saetter lidt en begraensning for det :-).
Utroligt nok har de ingen kaffe paa skolen! Hverken Brian eller Tina drikker kaffe, saa der bliver ikke koebt noget. Man kan faa kaffe hos en lille cafe her i Jinotepe, men jeg har ikke smagt den endnu, og jeg naar det heller ikke i dag. Det poeser i oevrigt typisk en masse sukker i hernede (som i alt andet, selv i boernenes maelk).
Naa, det var et sidespor. Efter aftensmaden er der moerkt, og det saetter en begraensning for aktiviteterne, for vi har kun elektrisk lys, hvis der har vaeret vind til vindmoellen. Ellers maa vi noejes med stearinlys. Jeg bruger typisk lige en halv til en hel time mere paa det spanske, inden jeg gaar i seng omkring klokken 20. Ja, jeg er naesten helt A-menneske hernede, hvor utroligt det saa end lyder.
Det maa vaere nok for nu. Vi koerer tilbage til skolen om ti minutter, og saa skal der kigges paa irregulaere verber og forholdsord. suk :-).
Hav det godt derhjemme.
Anders.
Jeg staar op klokken 6-6:30. Omkring 6:45 er der morgenmad, som bestaar af havregryn, cornflakes, rosiner, sukker og maelk. Helt som derhjemme. Klokken 7:30 starter jeg med spansk sammen med Merlin. Klokken 10 er der pause, og saa faar vi lidt frugt, typisk vandmelon eller ananas (piña). 10:30-12:00 er der spansk igen, og til middag spiser vi saa suppe af forskellige groentsager sammen med broed, som Tina er rigtig god til at bage.
Resten af dagen kan jeg saadan set bruge, som jeg har lyst. Indtil videre har jeg brugt lidt tid paa at laese, brugt et par timer paa at lave lektier og ellers slappet lidt af. De tre kvarter fra 17:30 til 18:15, hvor solen gaar ned, sidder jeg hver dag paa min "veranda" og nyder solnedgangen, ildfluerne (mange og flotte) og de tiltagene nattelyde fra junglen. Det er den bedste tid paa dagen. Der er mange dyr her, men de maa vente til naeste gang.
Ca. halv syv er der aftensmad, som typisk er ris med en eller anden slags koed - ofte kylling - i tynd sovs samt salat af guleroedder, ananas, roedbede, kaal eller lignende. Til baade aftensmad og middagsmad drikker vi vand eller hjemmepresset juice af ananas, pithaya, citron, grape eller lignende.
Blas og Merlin skulle bestemme, fik vi ris og boenner morgen, middag og aften. De elsker det simpelthen hernede. Kogt hver for sig og stegt sammen bagefter, kaldes det "gallo pinto", og om noget maa det vaere deres nationalret. Brian og Tina er ikke saa meget for boenner, saa det saetter lidt en begraensning for det :-).
Utroligt nok har de ingen kaffe paa skolen! Hverken Brian eller Tina drikker kaffe, saa der bliver ikke koebt noget. Man kan faa kaffe hos en lille cafe her i Jinotepe, men jeg har ikke smagt den endnu, og jeg naar det heller ikke i dag. Det poeser i oevrigt typisk en masse sukker i hernede (som i alt andet, selv i boernenes maelk).
Naa, det var et sidespor. Efter aftensmaden er der moerkt, og det saetter en begraensning for aktiviteterne, for vi har kun elektrisk lys, hvis der har vaeret vind til vindmoellen. Ellers maa vi noejes med stearinlys. Jeg bruger typisk lige en halv til en hel time mere paa det spanske, inden jeg gaar i seng omkring klokken 20. Ja, jeg er naesten helt A-menneske hernede, hvor utroligt det saa end lyder.
Det maa vaere nok for nu. Vi koerer tilbage til skolen om ti minutter, og saa skal der kigges paa irregulaere verber og forholdsord. suk :-).
Hav det godt derhjemme.
Anders.
søndag den 23. september 2007
Midt i junglen
Sidste del af flyvningen gik ogsaa fint.
Jeg blev hentet i Lufthavnen i Managua i gaar aftes af Blas, som ogsaa skal vaere en af mine spansklaerere. Af sted mod La Conquista i knap to timer i en gammel Mazda pick-up. Det viste sig at vaere meget heldigt, for det sidste stykke "vej", var godt nok ikke let fremkommeligt. Jeg er virkelig landet midt i junglen. Da jeg skulle sove i gaar aftes, var det som at have slaaet lejr midt i tropehuset i zoo :-)
Jeg vil gaette paa, at her er godt oppe i tyverne i temperatur, og luften er meget fugtig, saa man sveder meget. Jeg har allerede opgivet at have stroemper paa, for der er mudder overalt, saa snart man er udenfor. Brian har vist mig rundt paa skolens grund i dag, og lige nu er jeg i Jinotepe, som er naermeste stoerre by. Det tager ca. 25 minutter med bus hertil. Busserne er et helt kapitel for sig. De havde f.eks. en gryde med, som blev hentet af en kone midt paa landevejen ca. halvvejs til Jinotepe... ikke helt som derhjemme :-)
Der er i oevrigt intet rigtigt postsystem i Nicaragua, og der er ingen gadenavne, saa der er ingen grund til at forsoege at sende post til mig. Jeg faar det alligevel ikke.
Paa skolen lige nu er der kun Brian, Tina og mig, samt Blas, hans kone Marlin og deres smaa doetre Tatiana og Junio + Blas´ lillebror Nelson, som er paa besoeg. Brian siger, at der kommer to danskere mere den 10. oktober, men indtil da har jeg eneundervisning i spansk. Det kommer til at foregaa i en lille pavilion, som de har bygget med udsigt over en stor del af grunden. Meget laekkert. De har i oevrigt en lille hund Nicky, en lille flok geder samt et utal af hoens og kyllinger.
Det maa vist vaere nok for nu. Der er saa meget mere at fortaelle, men der skal jo ogsaa vaere noget til naeste gang, jeg kommer her til Jinotepe :-).
Hyg jer derhjemme.
Anders
Jeg blev hentet i Lufthavnen i Managua i gaar aftes af Blas, som ogsaa skal vaere en af mine spansklaerere. Af sted mod La Conquista i knap to timer i en gammel Mazda pick-up. Det viste sig at vaere meget heldigt, for det sidste stykke "vej", var godt nok ikke let fremkommeligt. Jeg er virkelig landet midt i junglen. Da jeg skulle sove i gaar aftes, var det som at have slaaet lejr midt i tropehuset i zoo :-)
Jeg vil gaette paa, at her er godt oppe i tyverne i temperatur, og luften er meget fugtig, saa man sveder meget. Jeg har allerede opgivet at have stroemper paa, for der er mudder overalt, saa snart man er udenfor. Brian har vist mig rundt paa skolens grund i dag, og lige nu er jeg i Jinotepe, som er naermeste stoerre by. Det tager ca. 25 minutter med bus hertil. Busserne er et helt kapitel for sig. De havde f.eks. en gryde med, som blev hentet af en kone midt paa landevejen ca. halvvejs til Jinotepe... ikke helt som derhjemme :-)
Der er i oevrigt intet rigtigt postsystem i Nicaragua, og der er ingen gadenavne, saa der er ingen grund til at forsoege at sende post til mig. Jeg faar det alligevel ikke.
Paa skolen lige nu er der kun Brian, Tina og mig, samt Blas, hans kone Marlin og deres smaa doetre Tatiana og Junio + Blas´ lillebror Nelson, som er paa besoeg. Brian siger, at der kommer to danskere mere den 10. oktober, men indtil da har jeg eneundervisning i spansk. Det kommer til at foregaa i en lille pavilion, som de har bygget med udsigt over en stor del af grunden. Meget laekkert. De har i oevrigt en lille hund Nicky, en lille flok geder samt et utal af hoens og kyllinger.
Det maa vist vaere nok for nu. Der er saa meget mere at fortaelle, men der skal jo ogsaa vaere noget til naeste gang, jeg kommer her til Jinotepe :-).
Hyg jer derhjemme.
Anders
fredag den 21. september 2007
Undervejs
Saa er jeg naaet til US of A, og her har de ingen danske bogstaver paa tastaturerne.
Lige nu sidder jeg i den nordlige del af Houston, Texas paa hotellet Ramada. Her er stille og roligt, og temperaturen her klokken lidt i 20 lokal tid er faldet til omkring et par og tyve grader Celsius. Noget lidt andet end derhjemme :-).
Rejsen har foreloebig vaeret naesten problemfri. Toget til Kastrup var godt nok forsinket fredag morgen, men jeg var i god tid, saa jeg naaede ogsaa at faa et glas dansk maelk i lufthavnen inden afrejse. Sikke da en masse sikkerhedsprocedurer, man skal igennem.
Flyveturen til Liberty International Airport i Newark, NY varede hele 9! timer (og nej, der var hverken valgfri film eller to etager i flyet, Marie :-) ). Det var lidt hektisk i Newark, for flyet var lidt forsinket, og det tog en krig gennem integrationsmyndighedernes kontrol, men jeg naaede da paa flyet til Houston et helt kvarter foer afgang. Skiltningen i den kaempestore lufthavn i Newark var heldigvis god, hvilket er mere end man kan sige om George Bush Intercontinental Airport her i Houston. Her var der saa pludselig baade god tid og sommer, saa jeg maatte staa svedende og vente i en god time paa hotellets shuttlebus.
Min bagage er kommet smertefrit igennem, og der var ingen boevl med visum eller noget, saa det er gaaet ganske godt, synes jeg. Nu er jeg til gengaeld ogsaa ved at vaere traet efter 12 timers flyvning og efter at have vaeret vaagen i smaa 22 timer (bortset fra et par timers urolig soevn i NY-flyet) pga tidsforskellen. Heldigvis kan jeg nu sove laenge her i Houston, inden jeg tager den sidste del af turen imorgen.
Jeg har i oevrigt faaet burger til aftensmad for tredje dag i traek, uden det specielt har vaeret hensigten :-)
Det var vist alt for nu. Hygge derhjemme.
\Anders
Lige nu sidder jeg i den nordlige del af Houston, Texas paa hotellet Ramada. Her er stille og roligt, og temperaturen her klokken lidt i 20 lokal tid er faldet til omkring et par og tyve grader Celsius. Noget lidt andet end derhjemme :-).
Rejsen har foreloebig vaeret naesten problemfri. Toget til Kastrup var godt nok forsinket fredag morgen, men jeg var i god tid, saa jeg naaede ogsaa at faa et glas dansk maelk i lufthavnen inden afrejse. Sikke da en masse sikkerhedsprocedurer, man skal igennem.
Flyveturen til Liberty International Airport i Newark, NY varede hele 9! timer (og nej, der var hverken valgfri film eller to etager i flyet, Marie :-) ). Det var lidt hektisk i Newark, for flyet var lidt forsinket, og det tog en krig gennem integrationsmyndighedernes kontrol, men jeg naaede da paa flyet til Houston et helt kvarter foer afgang. Skiltningen i den kaempestore lufthavn i Newark var heldigvis god, hvilket er mere end man kan sige om George Bush Intercontinental Airport her i Houston. Her var der saa pludselig baade god tid og sommer, saa jeg maatte staa svedende og vente i en god time paa hotellets shuttlebus.
Min bagage er kommet smertefrit igennem, og der var ingen boevl med visum eller noget, saa det er gaaet ganske godt, synes jeg. Nu er jeg til gengaeld ogsaa ved at vaere traet efter 12 timers flyvning og efter at have vaeret vaagen i smaa 22 timer (bortset fra et par timers urolig soevn i NY-flyet) pga tidsforskellen. Heldigvis kan jeg nu sove laenge her i Houston, inden jeg tager den sidste del af turen imorgen.
Jeg har i oevrigt faaet burger til aftensmad for tredje dag i traek, uden det specielt har vaeret hensigten :-)
Det var vist alt for nu. Hygge derhjemme.
\Anders
torsdag den 20. september 2007
Så er der afgang!
Nu er det på tide at puste liv i bloggen igen.
I skrivende stund er der 1½ time til, jeg tager med toget fra Aalborg mod København. Jeg skal være så tidligt til check-in i Kastrup imorgen, at jeg ikke kan nå derover med morgenflyet, men Jens og Marie har heldigvis været så flinke at lade mig overnatte hos dem i deres lejlighed på Nørrebro.
Der skulle endelig gerne være styr på alt. Jeg kunne have det hele i min rygsæk samt håndbagage, men rygsækken er vist godt nok pakket med lige rigeligt vægt i forhold til det tilladte. Mon ikke det går alligevel? Den forhindring tager jeg, hvis den kommer. Den sidste vaccination er skudt, rejsepapirerne er kopieret, og jeg har pakket slik og bøger til turen.
Lejligheden får lov til at stå tom i Aalborg, mens jeg er væk, men Tove og Bruno har lovet at kigge efter mine planter. Så har Bruno også muligheden for at få set 'Bonde søger brud' ;-)
Jeg nåede ellers lige at blive lidt bekymret, for jeg har nemlig ingen visum. Så vidt jeg har læst mig til, er det ikke nødvendigt, når man bare rejser gennem USA, men efter min rejseplan blev ændret, så jeg skal overnatte i Houston, er det måske pludselig en anden sag. Tove har dog beroliget mig med, at hendes veninde var afsted i USA i en måned, og hun udfyldte blot nogen papirer i flyet, så det går nok. Ellers kommer jeg vel hurtigt hjem igen :-).
Jeg er vist også så småt ved at have sagt farvel til alle. Jeg kan godt mærke, at der er nogen, jeg kommer til at savne, mens jeg er væk. Så er der jo det mere at glæde sig til, når jeg kommer hjem igen. I det hele taget har jeg lidt kriller i maven lige nu, men det forsvinder nok igen, så snart jeg er på vej.
Det var vist alt for nu. Mon ikke, jeg kan finde adgang til nettet igen, når jeg når til Houston imorgen eftermiddag. Jeg ved ikke helt, hvor meget netadgang jeg har i Nicaragua, men jeg kan sikkert nåes på kaiserbyrdal@hotmail.com, hvis man gerne vil skrive til mig :-).
Adjø!
Anders
Hov, jeg havde nær glemt fodboldskolens adresse:
La escuela de futbol
La Conquista
Carazo, Nicaragua
I skrivende stund er der 1½ time til, jeg tager med toget fra Aalborg mod København. Jeg skal være så tidligt til check-in i Kastrup imorgen, at jeg ikke kan nå derover med morgenflyet, men Jens og Marie har heldigvis været så flinke at lade mig overnatte hos dem i deres lejlighed på Nørrebro.
Der skulle endelig gerne være styr på alt. Jeg kunne have det hele i min rygsæk samt håndbagage, men rygsækken er vist godt nok pakket med lige rigeligt vægt i forhold til det tilladte. Mon ikke det går alligevel? Den forhindring tager jeg, hvis den kommer. Den sidste vaccination er skudt, rejsepapirerne er kopieret, og jeg har pakket slik og bøger til turen.
Lejligheden får lov til at stå tom i Aalborg, mens jeg er væk, men Tove og Bruno har lovet at kigge efter mine planter. Så har Bruno også muligheden for at få set 'Bonde søger brud' ;-)
Jeg nåede ellers lige at blive lidt bekymret, for jeg har nemlig ingen visum. Så vidt jeg har læst mig til, er det ikke nødvendigt, når man bare rejser gennem USA, men efter min rejseplan blev ændret, så jeg skal overnatte i Houston, er det måske pludselig en anden sag. Tove har dog beroliget mig med, at hendes veninde var afsted i USA i en måned, og hun udfyldte blot nogen papirer i flyet, så det går nok. Ellers kommer jeg vel hurtigt hjem igen :-).
Jeg er vist også så småt ved at have sagt farvel til alle. Jeg kan godt mærke, at der er nogen, jeg kommer til at savne, mens jeg er væk. Så er der jo det mere at glæde sig til, når jeg kommer hjem igen. I det hele taget har jeg lidt kriller i maven lige nu, men det forsvinder nok igen, så snart jeg er på vej.
Det var vist alt for nu. Mon ikke, jeg kan finde adgang til nettet igen, når jeg når til Houston imorgen eftermiddag. Jeg ved ikke helt, hvor meget netadgang jeg har i Nicaragua, men jeg kan sikkert nåes på kaiserbyrdal@hotmail.com, hvis man gerne vil skrive til mig :-).
Adjø!
Anders
Hov, jeg havde nær glemt fodboldskolens adresse:
La escuela de futbol
La Conquista
Carazo, Nicaragua
Abonner på:
Opslag (Atom)